Godt begyndt er halvt fuldendt, lyder talemåden.

Tirsdag kunne boligminister Kaare Dybvad Bek sole sig i blitzlyset, da han sammen med kirke- og kulturministeren præsenterede regeringens længe ventede boligudspil – godt en måned før, at landet går til kommunalvalg og med lunser lanceret drypvist i de foregående uger.

Milde gaver vil efter planen regne ned over den almene boligsektor, der kan se frem til at få 22.000 yderligere boliger frem mod 2035, end der i forvejen er planlagt. Det skal den særlige Nybyggerifond bidrage til, når den ellers over de kommende år har vokset sig tyk og fed med 10 mia. kr. af lejernes egne penge.

Nye almene boliger skal sågar skyde op på Christiania og muligvis i Frederiksberg Boligfonds ejendomme, hvis regeringen formår at finde et flertal, der gerne skal være bredt og dermed kan sikre en langtidsholdbar aftale, præcist som det netop er lykkedes med en klimaaftale for landbruget.

Detailstyring

Men hvis blå blok skal være med til en boligaftale også, må ministeren nok tage toppen af de mest vidtgående ideer i sit udspil, som allerede fra første færd møder kritik fra den kant.

Er det eksempelvis slet ikke til forhandling, at det nuværende krav om 25 pct. almene boliger i nybyggeri skal løftes til 33 pct.? Eller kan "op til 33 pct." mon forbedre fordøjelsen hos de blå partier?

En nærliggende risiko er jo, at når kun 67 pct. af et projekt – mod i dag 75 pct. – skal trække fortjenesten hjem på et boligbyggeri, bliver byggeriet pr. privat boligenhed dyrere. Det fremmer ikke de tanker om mere lighed og en bedre sammenhængende by, som regeringen er så optaget af.

Der kommer formodentlig også til at være en politisk armlægning om regeringens ide om, at man vil styre rækkefølgen, hvormed privat og støttet byggeri opføres. Det offentligt støttede byggeri skal foran i rækkefølgen, men hvis det samtidig medfører, at ejendomsudviklere med disse krav undlader at bygge overhovedet, kommer der ikke mange flere boliger ud af det.

Boliger som handelsvare

Et sted, hvor de private boliger til gengæld skyder op i stor stil er i Nærheden i Hedehusene. I ugens løb slog hollandske Orange Capital Partners til for anden gang i denne måned og gjorde boliger til præcis den handelsvare, som ministeren også berørte, da han tirsdag fremlagde sit boligudspil.

Også en stak danske logistikejendomme blev til et investeringsobjekt for canadiske, ikke britiske, Oxford Properties, der dermed debuterede i Danmark med en milliardhandel.

Udenlandske investorer går lige skridtet længere end de danske, når det gælder, hvor lave afkast, de vil acceptere, og dermed bliver fordelingen mellem danske og udenlandske aktører i transaktionerne yderligere skæv, hvilket nye tal fra Colliers også illustrererede i ugens løb.

På navnefronten skabte EjendomsWatch en del opmærksomhed med nyheden om, at City Apartment får Anna Fjordside som direktør, mens M. Goldschmidt Holding tog endnu et skridt i sit igangværende generationsskifte med udnævnelsen af en viceadm. direktør.

Kapitalforvalteren Kinnerton sendte omvendt sin direktør ud af klappen med måben. Samme vej røg også Dansk Byggeris sidste topfigur inden fusionen med DI, Lars Storr-Hansen, der ikke kunne enes med sin nye arbejdsgiver hos revisorbranchen.

To, der heller ikke kunne enes i ugens løb, var de to mediehuse Berlingske og Børsen med beskyldninger om "at snylte og kopiere andres arbejde." En vigtig diskussion, ikke mindst for et toneangivende branchemedie som EjendomsWatch, der dagligt kan konstatere, at copy-paste er en yndet beskæftigelse hos udgivelser, som i ramme alvor betegner sig selv som medier.

Briefing uge 40: Krise hos ejendomsbranchens talerør?

Briefing uge 39: Nedtælling til næste krise?

Briefing uge 38: Kunsten at følge en historie til dørs

Briefing uge 37: Når man forsager regnedrengene, alle deres gerninger og alt deres væsen