Regeringen bekræfter at særlig fond skal finansiere 22.000 nye almene boliger

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) siger forud for regeringens boligudspil, at de nye almene boliger skal finansieres med penge fra Nybyggerifonden.
Boligminister bekræfter, hvad EjendomsWatch skriv i sidste uge: At særlig fond skal finansere 22.000 nye almene boliger. | Foto: Emil Agerskov
Boligminister bekræfter, hvad EjendomsWatch skriv i sidste uge: At særlig fond skal finansere 22.000 nye almene boliger. | Foto: Emil Agerskov

Regeringen vil opføre 22.000 nye almene boliger, og de skal finanseres via den særlige fond Nybyggerifonden, hvilket EjendomsWatch omtalte i sidste uge. Nu bekræfter boligminister Kaare Dybvad Bek planerne over for Politiken.

Her uddyber han, at regeringen vil yde støtte ved hjælp af milliardfonden, når alment byggeri ellers bliver for dyrt i et område.

"Der vil være situationer, hvor det koster 28.000 eller 30.000 kr. pr. kvm at bygge. Der vil fonden træde i kraft og være med til at sikre, at man alligevel kan bygge det," siger boligministeren til Politiken.

Kaare Dybvad Bek henviser til, at almene boliger skal være relativt billige at bygge. Derfor er grænsen i f.eks. Hovedstadsområdet på 26.000 kr. pr. kvm.

Nybyggerifonden råder over knap 1 mia. kr. og er en lovbestemt konto, som blev oprettet i 1998 i Landsbyggefondens regnskab, og det har tidligere været efterlyst af bl.a. regeringens støtteparti Enhedslisten, at midlerne i fonden kunne bruges på nybyggeri.

Regeringen vil lade fond finansiere tusindvis af nye almene boliger

Ejendomdanmark: Sådan sikrer vi flere almene boliger

Klumme: Flere billige boliger – men hvor?

Regeringen er på vej med udspil: Vil sikre billige boliger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også