Trods Danmarks beskedne geografiske størrelse huser vi nogle af de største pensionsinvestorer i Europa i form af selskaber som ATP, PFA og Danica.

Alligevel er det overvejende pensionspenge fra andre dele af jordkloden, der spenderes på det danske ejendomsmarked, hvor 2021 igen har oplevet en stigning i udenlandske køberes andel af investeringerne – ifølge mæglerne Nordicals og Colliers hele 70 pct.

Med disse ord velkommen til årets sidste Briefing, der har udvidet det sædvanlige ugentlige tilbageblik.

Hvor indgangen til 2021 rummede usikkerhed om, hvor coronakrisen ville føre Danmark og ejendomsmarkedet hen, når dagligdagen bød på hjemmearbejde, lukkede kontorer og forladte hoteller og storcentre, endte året langt bedre, end medieudråbte eksperter med synske evner slog fast.

Ganske vist er årets sidste dag atter hæmmet af coronabegrænsninger, men samfundet fungerer, og indgangen til 2022 sker med langt større optimisme og fremtidstro end for et år siden.

Forskellige afkastkrav

Med en række tre- og firecifrede millionhandler i årets sidste måneder ser 2021 ud til at sætte ny rekord for handler med investeringsejendomme. Pensionsformuerne i ind- og udland bugner og skal placeres i aktiver, der over tid har vist sig som minimum at holde værdien intakt.

Danske investorers krav til afkastet på investeringerne overgår kollegerne fra udlandet, og derfor ender ejendom for ejendom i armene på især andre landes pensionsopsparere, der kan nøjes med mindre og betale mere.

I det forløbne år gjaldt det eksempelvis boliger for over 2 mia. kr. i Ørestad i København, som tyske og hollandske pensionister nu er blevet ejere af gennem udenlandske kapitalforvaltere. Også Heimstaden Bostad, der bl.a. har svenske pensionspenge i ryggen, gennemførte sin hidtil største handel, da man for 68 mia. kr. overtog nordiske og tyske boligejendomme til et startafkast på ned til 2 pct.

Kort før nytår annoncerede Thylander Gruppen så, at aarhusianske Formuepleje afhænder sin ejendomsportefølje til to tyske ejendomsfonde, der ligeledes investerer på mandat fra pensionskasser.

Et par boligtransaktioner, der dog forblev på primært danske hænder, var AP Pensions overtagelse af Bostad og Nreps overtagelse af Togt Ejendomme, og med til billedet hører, at også danske pensionskasser investerer flittigt i udlandet enten direkte eller gennem fonde.

Nye vinde

Hvis der politisk er ønske om, at flere danske ejendomme forbliver på danske hænder, er vejen at gå næppe at lægge flere hindringer i vejen og pålægge ejerne nye byrder – eller at underlægge banker og realkredit så stram regulering, at kun udenlandske investorer kan regne en investering i Danmark hjem.

2022 byder på et nyt politisk regime i landets hovedstad, hvor hovedparten af de udenlandske investeringer sker. Kommunalvalgets vinder, Enhedslisten, er klar til at skrue op for det offentligt støttede byggeri og begrænse det private, og det samme gælder i enklaven Frederiksberg.

Tiden må vise, om mere midtsøgende, socialdemokratiske borgmestre begge steder kan afværge, at de udenlandske investorer tager benene på nakken eller lader sig overbevise om nogle af de andre kvaliteter, Danmark længe har slået på: Stabilitet, effektivitet og ordentlighed i symbiose med et udbud af boliger og erhvervsejendomme, der ikke er i sync med befolknings- og virksomhedernes udvikling.

Tilbage er kun at ønske godt nytår.

Briefing uge 51: Tålmodighed er en dyd

Briefing uge 50: Købsaftaler af svingende kvalitet

Briefing uge 49: Kvalitet koster

Briefing uge 48: Olsson sejrer 1-0 på udebane over skeptisk vagthund