Aalborg mangler moderne industribygninger

Nybyggeri af industriejendomme er stort set gået i stå i Aalborg efter finanskrisen, og derfor opfordrer erhvervsmægler nu investorer til at kigge på sådanne projekter i byen.
Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Borberg
Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Borberg

Imens investeringer i nye boligprojekter i Aalborg kommer i en lind strøm, er det en noget anden sag, når det kommer til industri- og lagerbygninger, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Ifølge erhvervsmægler Steen Royberg, partner i Nybolig Erhverv i Aalborg, er der brug for at bygge nye og moderne industriejendomme i byen, da byggeriet næsten er gået i stå siden finanskrisen, da det i stedet har kunnet betale sig for mange at ombygge brugte ejendomme til industribrug i stedet for at bygge nyt. 

"Vi ser nogle virksomheder opføre nye ejendomme til egen brug, men fordi 80 pct. af virksomhederne ønsker at bo til leje, opfordrer vi nu investorerne til at kigge positivt på dette investeringsområde," siger Steen Royberg til mediet.

Han oplever, at mange nordjyske industri- og logistikvirksomheder søger mod Aalborg, fordi det er lettere at skaffe arbejdskraft i byen. En udfordring i forhold til nye projekter er, at investorer ser industriejendomme som mere risikofyldte end for eksempel boligejendomme. Afkastkravet på industriejendomme ligger da også typisk på 7 til 9 pct. i byen, hvilket er et par pct. højere end andre ejendomstyper, forklarer mægleren.

217 nye boliger opføres i Aalborg - og langt flere er på vej

MT Højgaard bygger center i Aalborg

Aalborg-matador må ændre i planer for havnebyggeri 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også