EjendomsWatch

Aalborg-matador må ændre i planer for havnebyggeri

Projekt med 70 meter højt boligtårn skal flyttes, viser nyt udspil til lokalplan for område på Aalborg Havn. Samtidig har ingeniørfirma frarådet planer om at flytte gammel industribygning, der nu skal blive stående som kulturarv.

Østre Havn i Aalborg i 2013. | Foto: Søren Schnoor/Polfoto

Det planlagte 70 meter høje boligtårn på Østre Havn i Aalborg har fået en ny placering på grundene, som den lokale projektudvikler A. Enggaard ejer. Det viser forslaget til en lokalplan for området kaldet Pieren, som Aalborg by-og landskabsudvalget skal behandle, skriver Nordjyske.

I det oprindelige forslag var højhuset placeret yderst på den i øvrigt forlængede havnefront, men indsigelser under høringsfasen fra beboere på det gamle værftsområde på den østlige side af havnebassinet, har fået forvaltningen til at rokere rundt på byggefelterne, så det høje tårn i stedet placeres mere centralt på Pieren.

Det åbner så samtidig mulighed for etablering at et samlet rekreativt rum for enden af Pieren, der omfatter både brolanding som konsekvens af en bro over indsejlingen til havnebassinet, et foreningshus, lodstårnet samt det andet levn fra industrihavnen, kornsugeren, der flyttes.

Muligheden for at flytte lodsbygningen, så den fik plads yderst på den forlængede pier som foreslået i en indsigelse, er blevet undersøgt, men afskrevet som en nærmest umulig opgave af ingeniørfirmaet Niras, der har peget på en genopførsel som eneste realistiske mulighed. Kommunens vurdering er imidlertid, at hensynet til den kulturarv, bygningen repræsenterer, bedst tages ved at bevare det på den nuværende placering.

Aalborg vil bygge boliger ud i Limfjorden

PFA kigger mod nord efter storsatsning i Aalborg

"Vores hjerte bliver igen levende"

Mere fra EjendomsWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier