
Ejendomsinvesteringsselskabet Dades har investeret i 90 nye familieboliger i forskellige størrelser i Hillerød, skriver Frederiksborg Amts Avis. Den første blok med 12 lejligheder er allerede opført, og beboerne flyttede ind sidste år.
I alt kommer der fire nye blokke på Slangerupgade 63-65 med i alt 90 lejligheder på mellem 60 og 110 kvm. En tidligere Shell-tank på den anden side af vejen rives ned, og der opføres to boligblokke.
"Vi har ikke haft boliger før, og slet ikke i det omfang, som vi går i markedet med nu. Slangerupgade er et af de første boligprojekter på vores nye rejse, hvor vi i de kommende år skal investerere," siger Bjarne Erik Sørensen, udviklingschef i Dades, til Frederiksborg Amts Avis.
Det er første gang, at Dades køber et boligprojekt i Hillerød, mens entreprenør-og udviklingsselskabet HHM Ejendomme, der er entreprenør på boligerne, har flere byggeprojekter i Hillerød bag sig.
Bonava har et godt øje til Hillerød