Dades og MT Højgaard bag 120 nye boliger i Vallensbæk

Fem punkthuse på i alt 13.500 kvm er første resultat af et nyt samarbejde mellem ejendomsselskab og entreprenør.
Foto: Boldsen & Holm Arkitekter
Foto: Boldsen & Holm Arkitekter

Sidste etape af bebyggelsen Amalieparken i Vallensbæk Strand bliver nu færdiggjort med opførelsen af fem punkthuse med i alt 120 boliger.

Boligerne er et resultat af nyt samarbejde mellem ejendomsselskabet Dades og entreprenørkoncernen MT Højgaard.

"Vi glæder os over investeringen i de attraktive boliger i Vallensbæk Strand. Vallensbæk er en attraktiv kommune med mange tilbud til borgerne og med beliggenhed tæt på både by og strand, siger Boris Nørgaard Kjeldsen, adm. direktør i Dades, i en pressemeddelelse.

Alle lejligheder har store altaner, og i forbindelse med byggeriet etableres et attraktivt parkanlæg, som vil komme hele bebyggelsen til gode.

Amalieparken er et større boligområde ved Vallensbæk Strand 17 kilometer fra Københavns centrum. I 2012 gjorde Amalieparken Vallensbæk til den kommune, hvor der var flest tilflyttere i hele landet, og de fem nye punkthuse fuldender bebyggelsen. Tilsammen udgør byggerierne i Amaliehaven så mange etagemeter, at de øger Vallensbæks samlede boligmasse med omkring 10 procent, fremgår det.

"Vi glæder os over dette samarbejde med Dades omkring boligprojekter, og ser frem til at levere byggeri af høj kvalitet uden fejl og mangler," siger Christina Jørgensen, divisionsdirektør i MT Højgaard, i meddelelsen.

Byggeriet går i gang efter sommerferien og vil blive færdiggjort i etaper med aflevering fra november 2017. Boligerne udbydes som lejeboliger.

MT Højgaard skal opføre 48 rækkehuse i Hedehusene

Dades investerer halv mia. kr. i 200 familieboliger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også