Dansk arkitekt vinder opgave i centrum af Moskva

Industriområde skal omdannes til ny bydel i den russiske hovedstad med omkring 10.000 nye boliger. Det danske bud slår 157 konkurrenters fra 17 lande.
Foto: PR-illustration
Foto: PR-illustration

Den London-baserede tegnestue Upton-Hansen Architects har sammen med landskabsarkitekterne fra LDA Design vundet en stor konkurrence i forbindelse med forvandlingen af det gamle industriområde Serp & Molot - "Hammer og Sejl" på dansk - i centrum af Ruslands hovedstad, Moskva. Det skriver Upton-Hansen Architects i en pressemeddelelse.

Teamet blev udvalgt efter en international arkitektkonkurrence organiseret af Moskvas bystyre. Danske Jonas Upton-Hansen står i spidsen for Upton-Hansen Architects og fortæller, at teamet var oppe imod 157 andre bud fra 17 forskellige lande.

"At vores projekt blev valgt, understreger den rivende udvikling Moskva er inde i. Vi har skabt et stærkt partnerskab med landskabsarkitekterne LDA Design, og sammen har vi udformet en masterplan, der nytænker måden, man bruger byrummet på i Moskva, og det vandt altså genlyd hos bystyret," siger Jonas Upton-Hansen i meddelelsen.

Projektet indeholder både beboelse, butikker, kontorer, restauranter, en bypark og et shoppingcenter. De ca. 10.000 nye boliger bliver spredt ud over hele området som kvarterer med hver deres design- og materialemæssige karakter og udearealer.

Serp & Molot er placeret tæt på Moskvas historiske centrum og Kreml. Første spadestik til udviklingen af bydelenblev taget februar 2016, og når hele projektet står færdigt i 2021, vil der være opført 1,8 mio kvm på området til en samlet investering på 3 mia. dollars (knap 20 mia. kr.) Bag projektet står Moskvas bystyre og selskabet Donstroy Invest, som ejer grunden.

Video: Bjarke Ingels står bag Skives store udviklingsplaner

Henning Larsen-topchef har store forventninger til fremtiden

Video: Bjarke Ingels-stadion med voldgrav til kajakroning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også