Video: Bjarke Ingels-stadion med voldgrav til kajakroning

Den danske arkitekt har tegnet et specielt stadion i Washington og bliver portrætteret som "starchitect" i legendarisk, amerikansk tv-magasin.
Modellen af det nye stadion, som Bjarke Ingels har tegnet for NFL-holdet Washington Redskins. Rund om stadionet løber en voldgrav, der kan bruges til kajaksejlads. | Foto: CBS News
Modellen af det nye stadion, som Bjarke Ingels har tegnet for NFL-holdet Washington Redskins. Rund om stadionet løber en voldgrav, der kan bruges til kajaksejlads. | Foto: CBS News

I det legendariske amerikanske ugemagasin 60 Minutes på tv-kanalen CBS har man sat fokus på arkitekt Bjarke Ingels fra arkitektfirmaet BIG og de bygninger, han designer. Det sker bl.a. i forbindelse med tilblivelsen af et nyt stadion til klubben Washington Redskins, der spiller amerikansk fodbold i ligaen NFL.

I indslaget forklarer Bjarke Ingels, hvordan stadionet og dets omgivelser er designet, så det bliver et udflugtsmål uden for NFL-sæsonen, der løber fra sensommeren og frem til januar. Det skal bl.a. lykkes via en voldgrav rundt om selve stadion, hvor kajakroere kan padle rundt.

"Stadionet er designet lige så meget for aktiviteterne inden en kamp som under selve kampen. Optakten bliver bogstaveligt talt en picnic i parken. Man kan dermed gøre stadionet til et sted med liv hele året rundt uden at ødelægge banen," siger Bjarke Ingels i 60 Minutes' indslag.

Du kan se indslaget på 60 Minutes' hjemmeside her samt et portræt af Bjarke Ingels kaldet "Starchitect" her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også






Foto: Pexels / Ekaterina Bolovtsova

Fredagens konkurser fra Statstidende