Domea-selskab bygger boliger i Næstved

Det Domea-tilkyttede Boligselskabet Trollebo vil opføre to boligblokke med i alt 32 familieboliger på hjørnet af Ejlersvej og Lupinvej i Næstved. De to punkthuse bliver i fire etager, skriver Sjællandske.
Der er mulighed for at bygge tre boliglokke, men boligselskabet Trollebo vil i første omgang opføre to punkthuse. Samtidig forsøges det at afsætte den sidste del af grunden til en privat investor, der vil bygge 16 privatejede boliger. Lykkes det ikke, vil Trollebo søge Næstved Kommune om tilskud til et tredje punkhus.
I første omgang har både ejendomsudvalget og økonomiudvalget sagt ja til at støtte Trollebo-byggeriet, der nu skal forbi byrådet. Den samlede anlægspris er 53,4 mio. kr., og kommunes tilskud til byggeriet udgør med 5,3 mio. kr. 10 pct.
Trollebo har allerede 600 boliger i Næstved Kommune fordelt på seks afdelinger. Direktør Henning Porsild oplyser, at der i øjeblikket er en venteliste på 250 boligsøgende.
Banker taber 132 mio. kr. på Næstved-ejendomme