
Boligselskabet Domea Holeby fra Holeby på Lolland har fra juli slået sig sammen med det større Boligselskabet Vendersbo fra Nykøbing Falster, skriver Lolland-Falsters Folketidende. Det nye boligselskab vil hedde Boligselskabet Vendersbo Lolland-Falster.
Boligselskabet Domea Holeby har har længe været præget af fraflytning, og mange lejligheder har stået tomme længe. De omkostninger er blevet pålagt de eksisterende lejere.
"Med sammenlægningen sikrer vi, at der ikke skal optages banklån, hvis der pludseligt kommer store ting, der skal laves. Fusionen betyder, at dispositionsfonden bliver meget større. Dermed er der plads til flere og større uforudsete udgifter, siger Finn Magne Pedersen, afgående bestyrelsesformand for Domea Holeby, til Lolland-Falsters Folketidende.
Domea Holebys 142 lejemålsenheder vil indgå i det nye selskabs 1584 lejemålsenheder, der dermed bliver et af de største selskaber på Lolland-Falster.
Mere fra EjendomsWatch
Danica-direktør kalder det "fair" at give rabat på inflationsdrevne huslejestigninger
Mens visse udlejere vælger at hæve huslejen til det højest mulige niveau i en tid med rekordhøj inflation og stigende omkostninger, har en af landets største aktører, Danica Ejendomme, valgt at barbere halvdelen af lejestigningen. ”Vi vil gerne have, at vores lejere har råd til at blive boende,” forklarer adm. direktør Michael Nielsen.