Banker taber 132 mio. kr. på Næstved-ejendomme

En tvangauktion har blot indbragt 20 mio. kr. for 13 ejendomme på over 37.000 kvm, skriver Sjællandske.
Foto: Ernst van Norde.
Foto: Ernst van Norde.

Et erhvervsområde på over 37.000 kvm i Næstved er blevet solgt til en pris, der efterlader tre banker med et tab på 132 mio. kr., skriver Sjællandske.

Ifølge avisen er det en af kreditorerne, FIH Erhvervsbank, der har købt domicilbygningerne, der lejes ud til virksomheden Novenco.

Det var stifteren af det kollapsede ejendomsselskab Essex, Peter Halvorsen (billedet), der købte bygningen i begyndelsen af 2008 for hele 203,5 mio. kr., før finanskrisen for alvor havde fået sit tag i Danmark og ikke mindst Peter Halvorsen selv. Ifølge salgsopstillingen skylder han nu mere end 152 mio. kr. i ejendommen.

Ejendommen er vurderet til 146 mio. kr., og den rummer 13 bygninger på i alt 37.245 kvadratmeter erhvervsareal og 11 kvadratmeter beboelsen.

Tilbage i 2008 var Peter Halvorsen på Finans.dk's liste over de 50 rigeste i Danmark med en anslået formue på 3,6 mia. kr. Siden da er det dog gået ned ad bakke. Et år senere blev han nemlig sat uden for døren i Essex, efter bankerne som følge af økonomisk rod havde overtaget kontrollen.

Milliongæld sender Essex-stifters ejendom på tvangsauktion

Byggematadors gamle gods sat til salg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også