Byggeboom i Sydbyen i Silkeborg

Almennyttige boliger, ejerboliger, parkeringskælder og dagligvarebutik er på vej i området.
Foto: Tobias Nørgaard Pedersen/Polfoto/arkiv
Foto: Tobias Nørgaard Pedersen/Polfoto/arkiv

Den samlede udviklingsplan er klar for Sydbyen ved Valdemarsgade, Lyngbygade og Jernbanevej i Silkeborg. Almennyttige boliger, ejerboliger, parkeringskælder og dagligvarebutik er på vej i området, skriver Midtjyllands Avis.

Udover de almennyttige boliger, som AAB Silkeborg står for, skal der opføres 40 ejerlejligheder og 16 rækkehuse. Bag den del står en investorgruppe samlet af byggefirmaet JFP, og projektchef og medindehaver Søren Trærup forventer, at ejerboligerne vil stå klar til indflytning omkring årsskiftet mellem 2017 og 2018.

"Vi er meget tilfredse med, at det er lykkedes at lave én samlet plan for hele området," siger Søren Trærup til Midtjyllands Avis.

JFP har indgået købsaftale gældende for hele området, mens Rema 1000 kommer til at bygge på den såkaldte Solar-grund, hvor kommunens hjælpemiddeldepot er i dag. Udover nye boliger og ny Rema 1000 omfatter projektet byggeriet af en 1500 kvm stor parkeringskælder til områdets kommende beboere samt anlæggelse af rundkørsel i krydset Lyngbygade/ Valdemarsgade/Lyngsøvej.

Vindmølle-milliardær øger sin ejendomsformue

Ejendomssalg redder skidt år for fodboldklub

Dades poster tocifret millionbeløb i at renovere butikscenter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også