EjendomsWatch

Dades poster tocifret millionbeløb i renovering af butikscenter

Renoveringen sker forud for skærpet konkurrence fra nyt butikscenter i Holstebro. Det medfører fokus på et nyt kundesegment.  

Foto: PR-illustration

I Holstebro har Nørreport Centrets ejer, Dades, besluttet at investere et tocifret millionbeløb i en gennemgribende renovering af butikcentret. Håndværkerne tager ifølge Dagbladet Holstebro fat ved indgangen af 2017 og er ude igen tids nok til at overhale byens andet store center-projekt på Enghaven, som skal stå færdig i efteråret 2018.

"Vi gennemgår løbende vores centre, så ombygningen var kommet på et tidspunkt, men jo, vi har rykket det frem grundet den ændrede konkurrencesituation i byen," siger Kim Huus, centermanager hos Dades' datterselskab Datea, der administrerer ejendommen, til avisen.

Nørreport Centret ønsker at positionere sig i forhold til det nye center i Enghaven, der fokuserer på børnefamilier. Kundesegmentet vil fremover være de 45- til 67-årige, der ifølge Kim Huus er et voksende og købestærkt segment.

Det nye fokus vil betyde en ændring af butikssammensætningen og dermed lejere, der grundet ombygningen vil nå op på 30 i stedet for de nuværende 24. Centret, der årligt har 2,4 mio. besøgende kunder, blev opført i 1978 og siden er udvidet i to omgange.

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 39: Et skib i høj sø

Som en god illustration af tidernes ugunst har Roof Management afværget en truende konkurs. Spørgsmålet er, hvordan sundhedstilstanden hos andre udbydere af ejendomsprojekter ser ud. Ugens overflyvning er klar.

Læs også

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier