Færre ledige kontorer i den rige del af Danmark

Det går godt med den danske økonomi - faktisk rigtig godt.
Opsvinget kan ikke bare aflæses på danskernes private bankkontoer, men også i udlejningen af kontorlokaler.
I maj udarbejdede onlineportalen for erhvervslokaler Ejendomstorvet.dk en analyse, som viste, at antallet af udbudte kontorlokaler i Danmark, dvs. tomme kontorlokaler, var på sit laveste niveau i ni år.
Nu har erhvervsportalen i en ny analyse kigget nærmere på det nordsjællandske område. Tallene viser, at Nordsjælland ikke har haft færre ledige kontorarealer i næsten ti år, skriver Ejendomstorvet.dk i en pressemeddelelse.
"Tomgangen er ifølge vores tal faldet næsten uafbrudt gennem tre-fire år og er nu nede på 5,5 procent. Det er markant lavere end landsgennemsnittet på syv procent og samtidig den laveste kontortomgang i Nordsjælland siden oktober 2008. Fremgangen viser sig også ved, at lejeniveauet på de udbudte lokaler ligger 11 procent højere end for et år siden," udtaler Mette B. Dehn, kommunikationsansvarlig i Ejendomstorvet.dk, i meddelelsen.
På landsplan er lidt over 3400 kontorer udbudt til leje eller salg via Ejendomstorvet.dk. I Nordsjællands 11 kommuner er der udbudt 287 kontorer. I Rudersdal Kommune er 88 kontorlokaler i udbud, hvilket gør kommunen til den med flest kontorer på markedet i undersøgelsen. Halsnæs Kommune er med ét enkelt kontor i udbud den kommune med færrest kontorer i udbud.
At der er efterspørgsel på kontorlokaler, kan den lokale erhvervsmægler i Hillerød kun bekræfte:
"Med stigende økonomisk aktivitet bliver mere lejet ud; det er primært lokale virksomheder, som udvider og gerne vil blive i lokalområdet. Vi mærker særlig stor efterspørgsel i Hillerød, Helsingør, Hørsholm og i Vedbæk i Rudersdal Kommune. Meget tyder på, at Hillerød bliver den store dynamo med supersygehuset, de mange boliger i pipelinen og udvidelser hos fx Novo Nordisk og Foss," udtaler Johnny Hallas, partner i erhvervsmæglerfirmaet Johnny Hallas danbolig Erhverv i Hillerød.
Han peger på, at en del af forklaringen på udvikling, skal findes i, at flere ældre erhvervslokaler er blevet omdannet til boliger.
Antallet af kontorer i udbud i de 11 kommuner:
- Rudersdal – 88 lokaler
- Helsingør – 40
- Allerød – 39
- Furesø – 36
- Hillerød – 34
- Hørsholm – 15
- Fredensborg – 12
- Gribskov – 9
- Frederikssund – 7
- Egedal – 6
- Halsnæs – 1
Nye tal: Laveste tomgang for industrilokaler i 10 år
Sadolin & Albæk: Logistikejendomme hitter hos investorerne
Erhvervsmægler: Stort behov for nye kontorer
Lav tomgang giver højere lejer på kontorer og butikker
Færre og færre kontorlokaler står tomme
Antallet af tomme kvadratmeter ligger stadig på et lavt niveau
Relaterede artikler:
Erhvervsmægler: Stort behov for nye kontorer
For abonnenter