Færre ejendomme står ubenyttede hen

Ikke siden 2010 har der stået så få ejendomme tomme som nu, viser den seneste markedsstatistik fra Ejendomsforeningen Danmark.
Foto: Jesper Blæsild
Foto: Jesper Blæsild

Siden april 2017 er den økonomiske tomgang i danske investeringsejendomme faldet med 0,5 procentpoint, oplyser Ejendomsforeningen Danmark i sin nyeste markedsstatistik. Den økonomiske tomgang er således på det laveste niveau siden 2010, fremgår det.

Statistikken for juli 2017 viser en økonomisk tomgang på 8,3 pct., mens den arealmæssige tomgang er på 9,1 pct. Faldet i økonomisk tomgang på 0,5 procentpoint fra april til juli 2017 hænger tæt sammen med en forbedret dansk økonomi, lyder det.

"Efter et positivt første halvår i 2017 ser det fortsat fornuftigt ud for dansk økonomi. Dansk økonomi fortsætter i et roligt tempo fremad. Forbedringen af økonomien styrker de danske virksomheder og ikke mindst investeringsejendomsmarkedet, hvor efterspørgslen efter lejemål er stigende, og tomgangen falder," siger Morten Marott Larsen, cheføkonom i Ejendomsforeningen Danmark, i en kommentar til statistikken.

Venter flere nye erhvervslokaler opført

Foreningen henviser til, at De Økonomiske Råd forventer, at beskæftigelsen i Danmark stiger med 30.000 i 2017. De Økonomiske Råd forventer også en reallønsfremgang, og sammen med historiske opsparingsoverskud, giver det mulighed for et øget privatforbrug og flere investeringer, der vil give en stabil økonomisk vækst. De Økonomiske Råd forventer således, at den gennemsnitlige årlige vækst i Danmark bliver 2,1 pct. frem til 2025, skriver foreningen.

"De forbedrede økonomiske vilkår gør, at dette kvartals fald i den økonomiske tomgang kan finde sted. Det har vi ventet længe på, og det betyder, at flere ejendomsejere nu kommer af med deres ledige kapacitet. Og det kan på sigt betyde, at der vil blive opført flere nye erhvervslokaler i nær fremtid, hvis faldet i den økonomiske tomgang fortsætter, og ejendomsbranchens vilkår dermed forbedres," siger Morten Marott Larsen.

Byggeriet af erhvervslokaler er lige nu på et historisk lavt niveau, ifølge Ejendomsforeningen Danmarks beregninger. Hvis man ser på byggeriet af erhvervslokaler i perioden 2014-2016, så er det 50 år siden, at vi har haft tre år med et tilsvarende lavt niveau for byggeri, påpeger foreningen.

Tomgang er bredt fordelt

Faldet i den økonomiske tomgang sker inden for alle sektorer af erhvervsejendomme.

Kontor har den højeste tomgang blandt erhvervssektorerne, men den falder i juli med 0,6 procentpoint til 11,2 pct. efter at have været konstant fra januar 2017 til april 2017. Sammenligner man med for et år siden, er den økonomiske tomgang for kontor faldet med 1,2 procentpoint.

Butik har ligeledes et fald på 0,6 procentpoint siden april 2017 og lander i dette kvartal på 7,0 pct. Det er 1,4 procentpoint lavere end juli sidste år. Størst er faldet i Region Midtjylland, hvor den økonomiske tomgang falder med 3,0 procentpoint fra april 2017 til juli 2017.

Industri har et kvartalsmæssigt fald i den økonomiske tomgang på 1,5 procentpoint fra 12,1 pct. i april 2017 til 10,6 pct. i juli 2017. Siden juli 2016 har der været et fald på 1,7 procentpoint.

Skærpede dataregler vil ramme ejendomsbranchen hårdt 

Ejendomsforeningen: Dyre huslejer skyldes politisk regulering

Ejendomsforeningen Danmarks direktør stopper med øjeblikkelig virkning

Formand efter direktørfyring: "Torben har gjort det godt, men..."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også