700-800 pæle skal bære ny bydel på Fredericias havn

A. Enggaard er i gang med at indkøbe pæle, som skal bankes 16-20 meter ned i det fede ler under den gamle skibsværftsgrund, hvor der skal bygge boliger og erhverv.
Foto: A. Enggaard
Foto: A. Enggaard

Byggetilladelsen til havneprojekterne Port House og Langebro i Fredericia er tæt på at ligge klar, skriver Jydskevestkysten. Det er en del af det store Sønder Voldgade-projekt i Kanalbyen, som A. Enggaard står bag, og projektudvikleren lægger ud med at slå pæle i jorden, så den nye bydel får et solidt fundament.

"Det bliver godt at komme i jorden, så vi kan vise, at nu sker der noget. Vi regner med, at der skal bankes 700-800 pæle ned. Vi skal ned i 16-20 meters dybde for at vi er sikre på at have godt fat i det børende lerlag," siger Jens Øtker Andersen, projektansvarlig hos A. Enggaard, til Jydskevestkysten.

Udvikleren går i gang med tre punkthuse med i alt 56 lejligheder og første etape af erhvervsbygningen Port House. Det bliver den del, der ligger ud mod Lillebælt. Næste etape skal ligge langs Sønder Voldgade, hvor skibsværftets gamle administrationsbygning ligger nu. Den skal rives ned.

Det er planen, at de første 57 boliger i Langebro skal stå klar til ibrugtagning i november 2018. Første etape af Port House forventes at stå klar i januar 2019.

Første etape af Langebro og Port House udgør de første 15.000 kvm. I alt vil A. Enggaard bygge 36.000 kvm til boliger og kontorer i Kanalbyen.

Schmidt Hammer Lassen skal tegne havnebyggeri til 130 mio. kr.

Nyt bolig- og erhvervsbyggeri på vej langs havnekanal i Fredericia

73 blandede boliger på vej i Fredericia

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også