Nyt bolig- og erhvervsbyggeri på vej langs havnekanal i Fredericia

Et storstilet projekt langs byens kanal, der både involverer bolig- og erhvervsejendomme, ser snart dagens lys i Fredericia. Allerede nu kan interesserede skrive sig på venteliste.
Foto: PR
Foto: PR

Opførslen af bygninger til både beboelse og erhverv langs den nye havnekanal i Fredericia går i gang til foråret. Dermed bliver en gammel vision bragt til live, idet planerne om havnekanal og boliger deromkring var noget, som Frederik den 3. allerede havde på ønskelisten for Fredericia i fordums tid.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Fredericia C, der er et partnerskab mellem Fredericia Kommune og Realdania By & Byg.

Sammen med entreprenørfirmaet A. Enggaard fra Aalborg har Fredericia C sat gang i udviklingen af den vestlige del af Kanalbyen i Fredericia under navnet Sønder Voldgade-kvarteret. Skitseprojektet til kvarteret er udarbejdet af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen.

Efter planen er det meningen, at opførslen af projektet påbegyndes i foråret 2017.

Blandet typologi

I kvarteret skal der bygges punkthuse, rækkehuse, erhvervs- og detailbyggeri samt parkeringshuse. 

Det skal alt sammen indgå i en del af omdannelsen af det gamle havneområde til en moderne bydel, der skal kobles til Fredericias eksisterende bystruktur, men som en ø mellem havnen og byen.

Punkthusene vil være i fire til seks etager og skal placeres i forbindelse med havnebassinet, mens erhvervsbebyggelsen skal være på fem etager og placeres ud mod den eksisterende erhvervshavn. Parkeringshus og erhvervsbyggeri skal så at sige afslutte bystrukturen mod vest, hvorimod der mod øst skal placeres en gruppe rækkehuse.

De 12 punkthuse, der har fået navnet Langebro, udgør den del af den nye bydel, som ligger lige op til Lillebælt, og her skal lejlighederne være mellem 92-175 kvm.

Rækkehusene, der også går under navnet Bådhusene, består af ét-plans boliger beliggende i stueplan. På 1. og 2. sal ligger boliger i to plan. De vil lyde på mellem 84 og 113 kvm.

Projektet er blevet offentliggjort som led i lokalplanen og går i gang i foråret 2017.

Ifølge Anne Dorthe Walther, der er projektleder for Fredericia C, er det pågældende område færdigbygget om ca. fem et halvt år. Hvad projektet løber op i økonomisk kan hun ikke afsløre.

"Projektet falder i fire etaper, hvor der hertil kommer byggemodning af området. Den samlede anlægssum er det derfor alt for tidligt at udtale sig om," siger hun til EjendomsWatch.

Tilbage i februar i år blev den første kanal i den nye bydel indviet, Frederiks Kanal. Den er 270 meter lang og 20 meter bred på det bredeste sted. Entreprenør var MT Højgaard.

Lokal ejendomsinvestor køber op i Fredericia

Skub i erhvervsejendomme i Vejle

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også