
University College Sjælland (UCSJ) har valgt at forlænge fristen for at byde på ejendommen Ankerhus til den 2. oktober i år, skriver Dagbladet Ringsted. Den tidligere husholdningsskole blev sat til salg i april, og det er et skridt mod at kunne flytte elever og lærere til et nyt campus i Slagelse i 2020.
Beslutningen om at forlænge budfristen kommer fra direktionen i UCSJ, fordi processen med at få godkendelse fra Folketingets finansudvalg er et større arbejde end forventet. Den forlængede frist bliver dog brugt konstruktivt til at afsøge mulighederne for ejendommen.
"Vi har i hvert fald fundet ud af, at der ikke er nogen grund til at forhaste processen. Det gav også mulighed for at have en bedre dialog med de interesserede, og måske skal vi også have en dialog med Sorø Kommune om lokalplanen. Så det er sådan set udmærket, at vi har udsat fristen," siger Søren Lind Christiansen, professionshøjskoledirektør på UCSJ, til Dagbladet Ringsted.
Til gengæld regner Søren Lind Christiansen så med, at budrunden kan afsluttes til oktober. Ankerhus-komplekset er sendt i offentligt udbud uden mindstepris. Bygningerne på grunden ved Slagelsevej har et areal på 7188 kvm, der indeholder både bolig og erhverv på nuværende tidspunkt.
15.000 kvm industriejendom på Midtsjælland får nyt liv
Mere fra EjendomsWatch
"State of the art": Ny ejer vil forvandle 129-årig ejendom på Københavns Rådhusplads
Ny ejer af den 14.000 kvm store Helmerhus-bygning i hjertet af København er med hjælp fra Henning Larsens tegnestue klar til at ændre ejendommen markant. Endnu ikke offentliggjort materiale viser, at planerne bl.a. tæller restauranter og butikker i stueplan samt en helt ny etage ”med 360 graders udsigt over byen.”
Danica-direktør kalder det "fair" at give rabat på inflationsdrevne huslejestigninger
Mens visse udlejere vælger at hæve huslejen til det højest mulige niveau i en tid med rekordhøj inflation og stigende omkostninger, har en af landets største aktører, Danica Ejendomme, valgt at barbere halvdelen af lejestigningen. ”Vi vil gerne have, at vores lejere har råd til at blive boende,” forklarer adm. direktør Michael Nielsen.