Klumme: Nettoprisindeks, bolighajer og spekulanter
Ejendomdanmarks direktør, Peter Stenholm, udtrykker i sin klumme i EjendomsWatch 25. august, at de danske udlejere er trætte af at blive kaldt bolighajer og spekulanter.
Og det angiveligt blot fordi valgkampen er i gang: Den marginaliserede danske, private udlejningssektor er simpelthen blevet prygelknabe for venstrefløjen og for statsministeren, der vil vinde valget, stående på de danske udlejeres rygge.
Ikke i ordvalg, men i indhold støttes han af en lang række aktører i udlejningssektoren, også i EjendomsWatch: Det er urimeligt, at de private udlejere skal betale for, at lejerne skal undtages lejestigninger, bare fordi Mette Frederiksen vil være statsminister igen.
I LLO kender vi mange dygtige og redelige udlejere, der kerer (!) sig om deres ejendomme og som opfører sig ansvarligt. Kun i meget få tilfælde udråber vi udlejere som bolighajer, men vi gør det ikke for branchen som helhed. Det har jeg heller ikke hørt nogen folketingspolitikere gøre i den pågående debat om nettoprisindekset, NPI.
Fuld fokus på indtægterne
Det vi derimod ofte siger, er at Ejendomdanmark og de danske udlejere må holde op med at fremstille sig selv som en branche, der i al beskedenhed vil sørge for at danskerne kan leje gode og moderne boliger. Det, vi og vores medlemmer oplever i hverdagen, er udlejere, der i de fleste tilfælde er professionelle, men med fuld fokus på indtægterne. Der skal penge i kassen, så mange som muligt. Alt andet er underordnet dette krav. Og det er sådan set fair nok, blot man ikke forsøger at gemme sig bag alle de pæne ord.
Den pågående debat om de voldsomme lejestigninger viser da også de klare objektive forskelle på at eje udlejningsboliger og leje udlejningsboliger:
Den seneste statistik viser, at gennemsnitslejen for ejendomme, opført efter 1991 i København, i 2021 lå på 1650 kr. pr. kvm pr. år. (Kilde: Boligredegørelsen for Københavns Kommune 2022).
Men et hurtigt opslag på nettet viser også, at skal man leje en bolig i dag, så skal man op på mellem 2000 og 2400 kr. pr. kvm for at få lov at flytte ind i en ganske ordinær beton-udlejningsejendom på Østerbro. Det er udgangspunktet. En lejer, der betaler f.eks. 15.000 kr. om måneden i husleje (90 kvm a 2000 kr. pr. år) vil med en stigning på 10 pct. skulle betale 27.000 kr. ekstra i 2023, da der også skal reguleres indskud.
Flæskesider indgår ikke
NPI rummer både stigninger på energi og på uforarbejdede fødevarer. Mig bekendt indgår flæskesider dog sjældent i ejendomsdrift. Energien betaler lejerne for ved siden af lejen. At argumentere for, at udlejernes udgifterne stiger tilsvarende NPI, er derfor useriøst. Netop derfor har en række politikere taget sagen op. Det er ganske enkelt urimeligt. Både på grund af det høje udgangsniveau og den høje stigning.
Vi hører ofte argumenterne: 1) Det var LLO, der i 2015 ville have indført NPI som reguleringsmekanisme – og 2) Lejerne har i mange år haft det lunt og godt på grund af de lave indeksstigninger.
Ingen af delene er korrekte. 1) NPI har man siden 1992 kunnet bruge i nye ejendomme og 2) Den årlige fraflytningsfrekvens fra ejendomme, opført efter 1991, er 23 pct. Derfor har NPI ikke haft nogen særlig begrænsning på lejens størrelse. Det har derimod indgangslejen for de evigt flyttende lejere – og den er som bekendt helt ureguleret. I perioden 1991-2019 steg lejen i privat udlejning i gennemsnit med 3,6 pct. om året – hvilket er det dobbelte af inflationen – og det dobbelte af stigningen i den almene boligsektor, hvor det endda er lykkedes nogle af organisationerne at sænke lejen.
De danske udlejere har haft rigtigt mange, rigtigt fede år. Lejerne i udlejningsbyggeri i de store byer er historisk høje, der er boligkrise i København. Alt kan lejes ud.
Når en lang række politikere – inklusive statsministeren – på denne baggrund vil begrænse lejestigningerne, er det fornuftigt og rimeligt.
Klumme: Debatten om huslejeloft viser at branchen er en brik i en værdipolitisk kamp
Klumme: Huslejen stiger men mindst i alment byggeri
