Danmarks Statistik offentliggør hver måned det såkaldte nettoprisindeks, som kort fortalt giver et billede af udviklingen i de faktiske forbrugerpriser friholdt for ændringer i afgifter og tilskud. De seneste fem-syv år har vi set yderst beskedne stigninger i nettoprisindekset. Men i løbet af 2021 har udviklingen for alvor taget fart – og endnu mere siden årsskiftet 2021/2022: Mens indekset i januar 2021 var knap 104, var det i juli steget til godt 115 (fra knap 108 i januar i år). Og intet tyder på, at det bliver liggende på dette niveau.

Ikke mindst Ruslands invasion af Ukraine i anden halvdel af februar 2022 og den efterfølgende krig, der ikke synes at nærme sig en afslutning, har påvirket økonomien både herhjemme og i verden generelt. Blandt andet grundet krigen – og i nogen grad eftervirkningerne af coronanedlukningerne – er inflationen steget voldsomt. Den er aktuelt på et niveau, vi ikke har set de seneste cirka 40 år. Og jo længere krigen i Ukraine trækker ud, desto større er sandsynligheden for, at inflationen fortsætter opad. Også selvom krigshandlingerne ikke er den eneste årsag til himmelflugten.

Prisstigningerne mærkes tydeligt på blandt andet fødevarer, el og benzin. Men ifølge tv2.dk risikerer beboerne i mindst 180.000 lejeboliger landet over oven i dette, at deres husleje stiger markant. Det hænger sammen med, at private udlejere med henvisning til lejeloven fra 2015 kan regulere huslejen, så den følger netop nettoprisindekset.

I modsætning hertil står det almene boligbyggeri. Her er huslejen nemlig bestemt af omkostningerne til at bygge og drive boligerne – og ikke mindst af beboernes godkendelse, idet en almen boligforening som bekendt er baseret på beboerdemokrati. Med andre ord skal der ikke genereres et overskud til en privat udlejer – og det er i sagen natur stærkt medvirkende til at sikre et relativt lavt huslejeniveau.

Ifølge BL, der er interesse- og brancheorganisation for de almene boligorganisationer og den ene million mennesker, der bor i almene hjem, er huslejen i den almene boligsektor de seneste fem år i gennemsnit steget med 1,43 procent om året.

Det særligt interessante er selvfølgelig udviklingen i 2022, hvor en række faktorer har ført til højere leveomkostninger for langt de fleste danskere. I den forbindelse er det værd at bemærke, at vi hos Himmerland Boligforening kan fastholde en gennemsnitlig huslejestigning på beskedne 2,3 procent i 2023. Til sammenligning vil huslejestigningen, hvis man i det private udlejningsbyggeri vælger at følge udviklingen i nettoprisindekset, kunne være på omkring 10 procent – såfremt der ikke indføres et loft på huslejestigninger, som regeringen netop har overvejet. Det kan give god mening at gennemføre. Det bliver nemlig hurtigt til mange penge ekstra hver måned – og vel at mærke en udgift, beboerne jo ikke får mere værdi for.

Summa summarum: I disse urolige tider er der også en privatøkonomisk rigtig god grund til at bo til leje i alment byggeri.

Klumme: De fleste udlejere tænker sig om

Klumme: To gange 30 almene boliger ekstra rækker ikke

Nordjysk boligforening vil opføre boliger i Mariager

Himmerland Boligforening fusionerer: Vokser med fire afdelinger