Klumme: Højesteret giver klarhed for udviklere om udgiften til at anlægge kloakker

Man kan ikke pålægge ejendomsudviklere at betale for kloakering, når der udstykkes grunde fra områder, der allerede har kloakforsyning, fastslår Bech-Bruun-advokater i denne klumme. De henviser til en ny kendelse fra Højesteret, som de forudser vil udløse økonomiske krav fra kloakprojekter, der allerede er gennemført med private penge.
Foto: PR / Bech-Bruun
Foto: PR / Bech-Bruun
Af kristian raun larsen og jacob schall holberg, henholdsvis senioradvokat og partner i bech-bruun

Højesteret har i en principiel kendelse netop afgjort et spørgsmål for så vidt angår spildevandsselskaber. Sagen omhandlede rækkevidden af et spildevandsselskabs forsyningspligt i forbindelse med omdannelsen af det tidligere Grønttorv i Valby til en ny bydel med ca. 3000 nye boliger, erhverv, institutioner og rekreative områder.

Med sin kendelse har Højesteret nu én gang for alle slået fast, at forsyningspligten for et spildevandsselskab rækker helt frem til de nye matrikler, hvor ejendomme bliver udstykket fra en allerede tilsluttet ejendom inden for forsyningsselskabets kloakeringsområde. Det gælder, uanset om spildevandsselskabet har mulighed for at opkræve nyt eller supplerende tilslutningsbidrag som følge af udstykningen.

Praksis på området har hos spildevandsselskaberne indtil nu været forskellig, og ejendomsudviklerne har derfor befundet sig i et vakuum, hvor de – alt afhængigt af i hvilken by deres projekt for omdannelse af et erhvervsområde til nyt boligområde har foregået – er blevet mødt med forskellige krav fra det lokale spildevandsselskab.

Kendelsen har derfor været ventet med stor spænding af både ejendomsudviklere og spildevandsselskaber – ikke mindst fordi omkostningerne til etablering af spildevandsanlæg i omdannelsesprojekter kan være meget betydelige.

Den praktiske konsekvens

Den praktiske konsekvens af Højesterets kendelse er først og fremmest, at spildevandsselskaberne også fremover har pligt til at føre spildevandsanlægget og stikledninger frem til ejendomme inden for de eksisterende og planlagte kloakeringsområder, der er udpeget af kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen. Dernæst kan ejendomsudviklere ikke blive mødt med krav om selv at etablere og bekoste det nødvendige spildevandsanlæg frem til grundgrænsen af de enkelte ejendomme.

Men Højesterets afgørelse har også store økonomiske konsekvenser for allerede gennemførte projekter, da der må forventes at ligge latente krav hos ejendomsudviklerne mod de danske spildevandsselskaber for flere hundrede millioner kroner, som er blevet udløst med Højesterets kendelse.

Det positive for ejendomsudviklerne af den entydige fastlæggelse af spildevandsselskabernes forsyningspligt er også, at ejendomsudviklerne undgår at skulle tvinges ind i overvejelse af forskellige modeller for etablering af private spildevandslav i forbindelse med byomdannelsesprojekter med dertilhørende administrative og driftsmæssige komplikationer for de fremtidige boligejere.

Omkostningerne til at etablere spildevandsanlæggene i omdannelsesprojekter vil af spildevandsselskaberne blive indregnet i vandafledningsbidraget i det omfang, der ikke kan opkræves et eventuelt tilslutningsbidrag, der dækker alle udgifterne. Det kan derfor med rimelighed anføres, at det ikke kun er de mange nye forbrugere inden for det omdannede område, men også de øvrige forbrugere tilsluttet spildevandsanlægget, der med den nuværende ordning kan komme til at bidrage til betalingen af spildevandsanlægget. Det er på sin vis ikke forkert, men det er et vilkår og en praksis, som de relevante ressortmyndigheder har lagt til grund for reguleringen af spildevandsområdet – også forud for Højesterets kendelse.

De mest kompetente til opgaven

Fastlæggelsen af forsyningspligten giver omvendt også fremover sikkerhed for, at den fælles del af spildevandsanlæg i offentlige kloakeringsområder – altså den del af anlægget, der er beliggende udenfor de private matrikler – etableres, drives og vedligeholdes af de mest kompetente på området, nemlig spildevandsselskaber. Disse selskabers arbejde udgør en vital del af den danske infrastruktur i forhold til at sikre den mest miljørigtige håndtering af spildevand og medvirker til, at konsekvenserne af klimaforandringerne i de danske byer bliver mindst mulige.

Det skal for ordens skyld bemærkes, at klummens skribenter varetog ejendomsudviklernes interesser i sagen.

Klumme: Ny afgørelse om moms på byggegrunde skal hindre misforståelser

Klumme: Moms på ejendomsoverdragelser – Skattestyrelsen er måske igen på afveje

Klumme: Developernes input til lokalplanen er guld værd

Klumme: Udlejere bør overveje at investere i egen produktion af el 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også