Klumme: Ny afgørelse om moms på byggegrunde skal hindre misforståelser
Spørgsmålet om moms eller ej på byggegrunde må være et af de spørgsmål, der kaster allerflest afgørelser af sig. Og grundet Skattestyrelsen, der siden indførelsen af momsen i 2011 har afprøvet en række forskellige synspunkter ved Landsskatteretten, domstolene og EU-domstolen, alt imens deres praksis konstant bliver udfordret af virksomheder og rådgivere, er det et interessant område at følge.
I et par netop offentliggjorte afgørelser fra Skatterådet blev der givet vejledning om salg af grundstykker, der havde været udlejet momsfrit. Især den ene af afgørelserne er principielt interessant, da den omhandler, hvornår en grund, der egentlig er en byggegrund, alligevel kan sælges momsfrit.
Misforståelse om grundstykke
Momsen på byggegrunde blev som antydet indført med virkning fra 1. januar 2011. Det er en ofte set misforståelse, at der bliver konkluderet fra, om et grundstykke er en “byggegrund” og til, at salget af grundstykket er momspligtigt. Der skal nemlig ses på både grundstykket og på sælgeren af grundstykket, før der kan konkluderes.
I første omgang skal der ses på, om sælgeren handler “i egenskab af afgiftspligtig person”. Hvis en sælger ikke handler som afgiftspligtig person, vil salget af et grundstykke, som umiddelbart er en byggegrund, kunne ske momsfrit. Personen vil ofte handle som en afgiftspligtig person, medmindre man har med en privatperson at gøre, da de kan sælge deres grundstykker momsfrit. Hvis en person i stedet har udnyttet grundstykket kommercielt, er det svært at forestille sig, at personen ikke handler som en afgiftspligtig person. En kommune vil eksempelvis også anses for at handle som en afgiftspligtig person – i modsætning til at handle som offentlig myndighed – når den sælger grundstykker til private på almindelige kommercielle vilkår. Det blev gentaget i et af de bindende svar fra 1. juli (SKM 2021.347 SR), men blev i første række behandlet mere indgående i skatterådsafgørelsen fra SKM 2020.275 SR.
Fra land- til byzone
Herefter skal der ses på, om grundstykket er en byggegrund. Det vil det være, hvis det er ubebygget og hvis lokalplaner giver mulighed for at opføre en bygning på grundstykket. Spørgsmålet om, hvornår et grundstykke er ubebygget, giver stadig anledning til mange sager, men vil ikke blive analyseret nærmere her. Hvis et grundstykke går fra at være i landzone, hvor det ikke må bebygges, til at være i byzone, hvor det må, vil grundstykket på den måde kunne skifte karakter og blive en byggegrund. Dette var situationen i det andet bindende svar fra 1. juli, som gennemgås nedenfor efter præsentationen af den tredje betingelse, der skal være opfyldt fora at der er tale om et momspligtigt salg af en byggegrund.
Den tredje betingelse, der skal være til stede for momspligt, angår grundstykkets udnyttelse. Hvis ejeren alene har anvendt grundstykket på en måde, der ikke har givet mulighed for momsfradrag – hverken helt eller delvist – vil salget af grundstykket være momsfrit, eller rettere: være uden for momslovens anvendelsesområde. Dette blev – overraskende nok – først slået fast i en kendelse fra Landsskatteretten i slutningen af 2020 (SKM 2020.329 LSR). Spørgsmålet er herefter, hvilken periode der skal kigges på. Er det hele ejerperioden for grundstykket, eller spiller det ind, om grundstykket har skiftet karakter som nævnt ovenfor og er gået fra landzone til byzone? Dette handlede det andet bindende svar fra 1. juli om (SKM 2021.346 SR).
Ny selvstændig vare
I den konkrete sag havde en ejendomsejer drevet momspligtig landbrugsvirksomhed fra et grundstykke i adskillige år. I løbet af 2020 stoppede ejeren med sin momspligtige landsbrugsvirksomhed og bortforpagtede i stedet grundstykket. Bortforpagtningsaftalen var momsfri. Ejeren indgik nu en optionsaftale med en mulig køber, der ville give mulighed for at sælge ejendommen, når den gik fra landzone til byzone. Der havde derfor på grundstykket været drevet momspligtig landbrugsvirksomhed, men der havde aldrig været drevet momspligtig virksomhed fra ejendommen fra det tidspunkt, hvor den måtte gå over i byzone – og dermed blive en byggegrund.
Skatterådet nåede frem til, at ejendommen ville skifte karakter, når den skiftede zonestatus og dermed blive en “ny vare”. Denne “nye vare” skulle bedømmes selvstændigt og der skulle derfor alene henses til, om der havde været drevet momspligtig virksomhed fra grundstykket, mens det var i byzone.
Afgørelsen giver en god pædagogisk indføring i, hvad der skal til for, at en ejendom, som umiddelbart må anses som en momspligtig byggegrund, alligevel kan sælges momsfrit, og den må derfor hilses velkommen.
