EjendomsWatch

De Radikale giver Mette F. en ekstra dag til at udskrive valg

Om det bliver ved Folketingets åbning eller dagen efter, at valget udskrives, er ikke afgørende for Radikale.

"Jeg kan også konstatere, at adskillige kommentatorer har noteret sig, at det bliver onsdag, der bliver udskrevet valg. Og det er helt fint med mig og os,” siger De Radikales politisk leder Sofie Carsten Nielsen. | Foto: Jens Dresling

Manges opmærksomhed er i de her dage rettet mod statsminister Mette Frederiksen (S).

Med De Radikales trussel om mistillid hængende over hovedet, er det forventningen er hun kan trykke på den imaginære valgknap, hvornår det skal være.

De Radikale har sat deadline til Folketingets åbning, som er tirsdag.

Men det er ikke afgørende for politisk leder, Sofie Carsten Nielsen, om valget bliver udskrevet tirsdag, eller om statsministeren venter til onsdag.

”Den præcise dag betyder ingenting for mig. Og jeg kan også konstatere, at adskillige kommentatorer har noteret sig, at det bliver onsdag, der bliver udskrevet valg. Og det er helt fint med mig og os,” siger politisk leder Sofie Carsten Nielsen (R)

I starten af juli besluttede De Radikale efter Minkkommissionens krasse kritik af Mette Frederiksen og regeringen, at valget skal være udskrevet, inden Folketinget mødes igen efter sommerferie.

Den beslutning er der ikke ændret på. Heller ikke efter de i alt fire lækager på gasledningerne Nordstream 1 og 2 i Østersøen få kilometer fra Bornholm.

”Vi traf en beslutning på baggrund af Minkkommissionens redegørelse om, at vi ikke længere kan støtte en etpartiregering, og den beslutning holder vi fast ved,” siger Sofie Carsten Nielsen.

Hvis ikke valget bliver udskrevet inden for de næste dage, vil partiet stille mistillid ved åbningsdebatten den 6. oktober, som er første mulighed for De Radikale efter deadline.

Det er dog Sofie Carsten Nielsens klare forventning, at det aldrig kommer så vidt.

”Det er min klare forventning, at der er udskrevet valg inden på torsdag. Det både håber jeg, og jeg regner med, for der har allerede været valgkamp længe i Danmark,” siger den radikale leder.

”Det har der været i månedsvis. Og det er en valgkamp, der er noget hård i filten,” siger Sofie Carsten Nielsen.

Valgkampen er taget til, efter at I kom med jeres valgtrussel. Så har du ikke selv et ansvar for det?

”Vi har bestemt et ansvar. Men jeg synes, at den splittelse var der i forvejen.”

Hun nævner blandt andet, at blå blok i foråret stemte for et borgerforslag om at indlede en rigsretssag mod statsministeren, og at der under en demonstration er blevet brændt en dukke af med Mette Frederiksen ansigt.

”Det meget voldsomt, og sådan skal det ikke være i Danmark.”

De Radikale har endnu ikke meldt klart ud, hvilken statsministerkandidat partiet støtter. Den melding vil komme, umiddelbart efter at valget er udskrevet.

Indtil videre er det dog kun Mette Frederiksen, som har åbnet for en regering henover den politiske midte, som er et radikalt drømmescenarie.

De to blå statsministerkandidater har altså formentligt kun et par dage til at komme med samme melding, hvis de skal gøre sig nogen forhåbninger om De Radikales mandater.

Hvis Mette Frederiksen ikke har udskrevet valget inden torsdag, vil De Radikale helt lavpraktisk komme med et forslag til vedtagelse, som Folketinget skal stemme om torsdag aften.

Sofie Carsten Nielsen fortæller, at De Radikale forbereder sig på alle situationer, men hun gentager, at det ikke er hendes forventning, at det kommer til en mistillidsafstemning i Folketingssalen.

Barfoed Group skal bygge nyt ved Odense – og langer ud mod regeringen

Ejendomdanmark kalder proces om huslejeloft ”uanstændig”

Briefing uge 38: Håndslag på huslejeloft

Klumme: Huslejeloft får stor betydning for ejendomsbranchen

Ny S-overborgmester står uden for aftale om Københavns budget

Mere fra EjendomsWatch

Ny metrodirektør vil skabe rammerne for det gode liv i København

Carsten Riis motiveres af, at hans arbejde har betydning for mange mennesker nu og i fremtiden. ”Vi har faktisk været med til at løse en samfundsmæssig udfordring, men på en måde så København bliver en bedre by,” siger den nye metrodirektør i et interview med MobilityWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EjendomsWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier