EjendomsWatch

Kurt Thorsen skal trække ejendomsinvestorer til Danmark

Lokal ejendomsinvestor vil trække på den bedrageridømte byggematadors udenlandske forbindelser for at få realiseret byggeri med 300 boliger.

Kurt Thorsen ses her i Restaurant Grøften, da Tivoli åbnede for 2016-sæsonen. | Foto: Philip Davali/Polfoto (arkiv)

Den bedrageridømte byggematador Kurt Thorsen pusler igen i kulisserne bag det danske ejendomsmarked.

Ifølge Sjællandske kan realiseringen af boligprojektet Slagelse Bypark med 300 boliger til omkring 500 mio. kr. vise sig at ske med Kurt Thorsens mellemkomst.

"Kurt Thorsen bor i England og har stadig mange kontakter til mulige investorer. Det er ligegyldigt for os, om pengene kommer fra Danmark eller udlandet," siger Steen Hansen, ejer af grunden, hvor Slagelse Bypark skal ligge, til avisen.

Det har tidligere været slagteri på grunden.

Kurt Thorsen — hvis verbale sammenstød med tidligere PFA-direktør Rasmus Trads er vist over 71.000 gange på Youtube — sad tirsdag på forreste række ved en konference i Slagelse, der havde til formål at sætte fokus på den række af byggeprojekter, der er undervejs i kommunen.

Ifølge Sjællandske var Kurt Thorsen inviteret til konferencen af Steen Hansen, der til daglig er vognmand; ikke i Slagelse, men Ringsted.

Det legendariske tv-klip med det verbale slagsmål mellem Kurt Thorsen og Rasmus Trads kan ses her.

Omstridt ejendomsinvestor får kommune til at skærpe tonen

Sjællandske hospitaler på 240.000 kvm solgt for 4 mio. kr.

15.000 kvm industriejendom på Midtsjælland får nyt liv

Slagelse har flest tilflyttere uden for storbyerne

Mere fra EjendomsWatch

Vicedirektør i Heimstaden siger op

Magnus Nordholm har været en ledende skikkelse i den mest aktive udenlandske investor på det danske ejendomsmarked, Heimstaden, gennem 14 år.

Fond tog risikoen med stort ejendomsprojekt – formandens søn står til gevinst

FINGRENE I FONDSMIDLER: Fond har investeret millioner i stort byudviklingsprojekt ved Roskilde, hvor formandens søn står til at få del i afkastet. Bestyrelsen er inhabil, og fondens overlevelse er i fare, lyder det i ekstern juridisk vurdering, som fonden har fået lavet. Vurderingen bliver "taget meget alvorligt," siger direktør og bestyrelsesmedlem.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier