Dronningen om Aarhus' prestigebyggerier: "Det smadrer havnefronten lidt"

Dronning Margrethe kritiserer Aarhus' nye havnebyggerier i ny bog. Arkitekt er delvist enig i kritikken.
Dronning Margrethe indviede lørdag Dokken i Aarhus i juni 2015. | Foto: Katrine Marie Kragh/Polfoto/Arkiv
Dronning Margrethe indviede lørdag Dokken i Aarhus i juni 2015. | Foto: Katrine Marie Kragh/Polfoto/Arkiv

Den nyere arkitektur i Aarhus får et par bemærkninger med på vejen fra Dronning Margrethe i bogen "De Dybeste Rødder", som journalisten Thomas Larsen har skrevet om regenten. Og dronningen er ikke udelukkende tilfreds, skriver JP Aarhus.

"Byggeriet nede ved havnen er på sin vis flot, men jeg synes, at det smadrer havnefronten lidt. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man vælger at gøre alting vandret, når der bagved ligger en by med domkirkens to store tårne og de to små spir. Jeg kan ikke forstå, at man skal lave tingene på den led, når man er så tæt på gamle bygninger," siger dronningen i bogen ifølge JP Aarhus.

Helt specifikt får Dokken, som dronning Margrethe selv var med til at indvie, hug med på vejen. Dronningen bemærker dog også, at hendes betragtninger har et lidt andet udgangspunkt end så mange andres:

"Jeg er ikke arkitekt, og det er nok godt, vil nogen sikkert sige, men når man kommer fra vandet og ser den kæmpe dok – eller hvad de kalder den – spærrer den for byen. Den bryder det lidt flimrende billede, der er så charmerende, når man kommer til en by fra vandsiden. Men det er der jo så heller ikke ret mange, der gør, så der er nok ingen, der tænker sådan!"

Boris Brorman Jensen, arkitekt med eget firma i Aarhus samt en fortid som gæsteunderviser på flere universiteter verden over, er enig i dronningens om de vandrette linjer i havnebyggeriet set fra det indre havnebassin:

"Derfra domineres billedet af de to nye bastioner; Dokken og Ingeniørhøjskolen (Navitas). Og der har hun fuldstændig ret i, at der er gået lagkage i Navitas, og det er de fleste arkitekter vist enige i. Den facade er blevet meget gold, mekanisk og rigid, og den form for vandrette bånd fungerer ikke - og så er der Dokk1 lidt ligner et rumskib, der er landet, men som i øvrigt ellers er fantastisk hus for byen. Så det er det nære billede, hun forsøger at beskrive, og det billede kan jeg sagtens sætte mig ind i. Og det kunne måske være en relevant kritik af, om disse bastioner fungerer."

Millionrenovering af prestigeprojekt i Aarhus er indledt

Byudvikler tror på at vinde udbud på nyt Aarhus-vartegn

Aarhus oplever rift om Bjarke Ingels-boliger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også