Red: Provinsbyer er på vej ind i varmen hos ejendomsinvestorerne

I jagten på afkast begynder større købstæder og provinsbyer at komme på radaren hos først og fremmest danske ejendomsinvestorer, lyder det i ny markedsanalyse fra Red Property Advisers. (Opdateret)
Foto: PR
Foto: PR

(Artikel opdateret 13.10. med link til video.)

Provinsbyer med befolkningstilvækst og et lavt antal boliger under opførelse kan ud fra et afkastsynspunkt godt konkurrere med landets storbyer.

Det er konklusionen i en ny markedsanalyse fra Red Property Advisers.

"I takt med at afkastet på boligudlejningsejendomme falder i de store byer, vil nogle investorer, der er på jagt efter afkast, søge andre steder hen, og det kunne meget vel være mod nogle af de mellemstore byer," siger Nicholas Thurø, ledende partner i Red Property Advisers, i analysen.

Konkret nævnes byer som Horsens, Vejle, Randers, Kolding og Silkeborg som steder, der kan forventes at opleve stigende interesse fra investorerne.

"Når det er sagt, så ved vi af erfaring, at flokmentalitet er en vigtig faktor i investeringsbeslutninger, og til trods for, at det er svært at måle, så ved vi, at investorer foretrækker at investere, hvor andre investorer investerer," fortsætter Nicholas Thurø i analysen.

Ifølge Red er en by som Helsingør — der ligger med et gennemsnitligt afkast på 4,7 pct. og en beskeden befolkningstilvækst på 0,19 pct. frem mod 2045 — "mindre attraktiv", når den sammenlignes med de nævnte jyske købstæder.

Det samme er konklusionen med en ny som Sønderborg, der med et gennemsnitligt afkast på 6,4 pct. spås et fald i befolkningstallet, mens det i en by som Holbæk — hvor afkastet pt. lyder på 7,1 pct. — ventes at ligge stabilt, hedder det i analysen.

Diskret familie med rødder i tøjbranchen runder 340 mio. i ejendomme

Ifølge Red Property Advisers vil den samlede transaktionsvolumen med danske ejendomme lande et sted mellem 60 og 70 mia. kr. i år — i lighed med tidligere år med en forventet overvægt af handler i andet halvår.

 

Hele analysen fra Red kan læses her.

En video med nærmere analyse af udviklingen i årets første halvår kan ses her.

Hemmelighedskræmmeri omkring pengemændene bag ny Randers-bydel

Kolding-rigmand må opgive plan om 16 nye boligejendomme

Byggeboom i Sydbyen i Silkeborg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også