Hemmelighedskræmmeri omkring pengemændene bag ny Randers-bydel

Planer om op til 1000 nye boliger på en tidligere togfabrik skrider fremad, lyder det fra grundens ejer. Han holder dog stadig kortene tæt ind til kroppen.
Foto: Cowi/Geodatastyrelsen
Foto: Cowi/Geodatastyrelsen

Der er arbejdet med Sporbyen Scandia, som byprojektet ved den tidligere togfabrik i Randers nu hedder, siden marts i år, men efter sommerferien har i alt 15 personer i et team for alvor sat det lange ben foran og arbejdet ret intensivt med planer og skitser, skriver Randers Amtsavis.

Selv om der ikke er givet endeligt grønt lys rent politisk til udspillet, så ligger bagmændene ikke på den lade side. Der bliver talt med erhverv, boligforeninger og mulige interessenter. De har ellers gået lidt stille med det og er heller ikke helt parat til at fortælle hvem, der står bag med alle pengene, men det kommer.

"Nu skal vi lige lidt længere frem, og vi skal også have godkendelserne i hus, så skal vi nok komme igen,« lyder det fra Steen Jørgensen, ejer af projektudvikleren Profilsystemer i Øster Tørslev nordvest for Randers,d er har købet grunden med en række ikke-lokale investorer i ryggen, til Randers Amtsavis.

Han tilføjer, at der fra begyndelsen har været flere, der havde interesse i Bombardier-grunden, og derfor har det været nødvendigt at holde kortene tæt til kroppen. Udover Steen Jørgensen består teamet bag projektet af Michael Møller Andersen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech i Aarhus, produktionschef Anders Hansen fra Bombardier samt arkitekt Brian Andersen, Randers Arkitekten.

Tidligere togfabrik skal blive til 1000 boliger

Projektvenlig patriciervilla i Randers er sendt i budrunde

Investorer bejler til Randers Midtpunkt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også