Skibsmægler og projektudvikler bygger havneboliger i Horsens

Skibsmæglervirksomheden Bech Gruppen og projektudvikleren Arkitektgruppen går snart i gang med første etape på Nordhavnen i Horsens. Det indebærer to punkthuse i fem etager med i alt 29 lejligheder, som nu sættes til salg, skriver Horsens Folkeblad.
Horsens-baserede Bech Gruppen købte sidste år grunden mellem lystbådehavnen og Havneservice, og planen er i samarbejde med Arkitektgruppen at opføre seks fem-etagers punkthuse med i alt 87 lejligheder.
EDC Ejendoms Centret i Horsens skal stå for salget. Her har indehaver Alex Mandrup opført en udstillingspavillon på toppen af containere for at få udstillingen op i det førstesals-niveau, som nederste lejlighed vil være i.
"Her kan man opleve udsigten, som den bliver, og stemningen med det miljø, der jo er her på havnen. Man får en god fornemmelse af, hvordan det bliver," siger Alex Mandrup til Horsens Folkeblad.
Bygherre for ny bydel i Horsens: Investorer er velkomne
Arkitektgruppen realiserer ejendomsprojekt efter årtiers ventetid