Projektvenlig patriciervilla i Randers er sendt i budrunde

Trods stor interesse for Randers Lille Skoles ejendom har ingen købt den. Derfor er huset nu sat til salg i en budrunde, der nok mest er for projektudviklere, lyder skudsmålet fra erhvervsmægler.
Foto: EDC Erhverv Danebo
Foto: EDC Erhverv Danebo

EDC Erhverv Danebo gennemfører nu en budrunde på en tidligere skoleejendom på Udbyhøjvej i Randers. Den 928 kvm store patriciervilla med skolegård i baghaven er sat til salg af Randers Lille Skole, der i dag primært bruger skolen til praktiske og musiske fag, skriver Randers Amts Avis.

"Det er de færreste, der er interesserede i at lave skole på stedet igen, så de fleste projekter vil kræve en eller anden form for ombygning. Det gælder, uanset om man vil bruge huset som palæ, til udlejningsboliger eller til kontorer. Og da det kræver lidt benarbejde at få styr på, hvad det koster at ombygge, er det måske ikke lige alle, der har haft tid og overskud til at byde ind på boligen," siger Lars Kandborg, erhvervsmægler hos EDC Erhverv Danebo, til Randers Amtsavis.

Ejendommen er indrettet med flere klasselokaler af forskellige størrelser, toiletter og en mindre gymnastiksal. Lars Kandborg mener, at skolegården på bagsiden er oplagt til at etablere parkeringsplads til beboere i fremtidige lejligheder i ejendommen.

Villaen er bygget i 1905, anvendt som skole siden 1978 og ombygget i 1984. Frem til den 6. oktober kan man på EDC Erhverv Danebos hjemmeside byde på ejendommen, der er sat til en pris på knap 4 mio. kr.

Tidligere togfabrik skal blive til 1000 boliger

Diskret trio vil omdanne skole til boliger

Investorer bejler til Randers Midtpunkt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også