TK Development og pensionskasse bygger boliger i Nordhavn

Boligejendom fuldender københavnerkvarteret Amerika Plads, som By & Havn har udviklet siden 2000.
Foto: PR-illustration
Foto: PR-illustration

Kvarteret Amerika Plads i Københavns Nordhavn er nu tæt på at være færdigudviklet. Boligejendommen Amerika Have kommer til at bestå af 121 lejligheder fordelt på op til 13 etager.

De første beboere forventes at flytte ind til foråret 2017. TK Development ejer den ene halvdel af det færdige projekt, mens AP Pension ejer den anden.

"Der er tale om attraktive ejerboliger, som allerede har tiltrukket sig meget stor interesse, og vi forventer at salget fortsætter i samme høje tempo. Amerika Have er ejerboliger, hvilket investeringsmæssigt spiller fint sammen med de udlejningsboliger, som AP Pension i disse år opfører i stor stil," siger Peter Olsson, direktør i AP Ejendomme, i meddelelsen.

Udviklingen af Amerika Plads begyndte i år 2000. Siden har By & Havn i selskab med TK Development både solgt og selv udviklet byggegrunde på i alt 150.000 etagemeter. 

"For By & Havns vedkommende er en epoke ved at nå sin ende. Vi har lukket det sidste hul på Amerika Plads. Og det bliver lukket med manér af et imponerende boligbyggeri, der bliver en daglig glæde for hele området og særligt for de mange mennesker, der flytter ind til foråret," siger Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør i By & Havn, i meddelelsen.

Byggeriet er tegnet af Vilhelm Lauritzen arkitekter, og 5E Byg er totalentreprenør på byggeriet.

Banjospillende hitmager sælger historisk ejendom

TK Development forventer fremgang efter markant underskud

Fynsk byggefirma fortsætter vækst

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også