Byplanlægger frygter for Nordhavns skæbne

Jagten på kapital til metrobyggeriet betød, at Ørestad ikke har nået sit fulde potentiale, lyder kritikken fra byplanlægger. Han frygter, at det samme vil være tilfældet for andre af Københavns bydele.
Jan Gehl, byplanlægger og grundlægger af Gehl Architects. | Foto: Kasper Løftgaard / Ritzau Scanpix
Jan Gehl, byplanlægger og grundlægger af Gehl Architects. | Foto: Kasper Løftgaard / Ritzau Scanpix

Finansieringen af metrobyggeriet har haft sin pris, mener tidligere byplanlægger Jan Gehl. Han peger på, at forretningsmodellen, hvor København sælger byggegrunde for at betale for metroen, har ødelagt Ørestad, og kan være ødelæggende for nye områder såsom Nordhavn og Carlsberg Byen. Det skriver Information.

Jan Gehl, der er byplanlægger og grundlægger af Gehl Architects, mener, at Købehavns nye byområder bliver ødelagt, fordi man forsøger at skaffe penge til at finansiere metroen. Han vurderer, at man i Ørestaden kom for mange etager på og gjorde området koldt og skyggefuldt i jagten på metrokapital.

"Nu er det den samme økonomiske kobling, der er lavet i Nordhavn, som vi nu skal udvikle for at skaffe penge til en ny sporvogn. Det er et meget dårligt udgangspunkt for at lave en god by. I planerne for Nordhavn og Carlsberg Byen har man dog lært meget af Ørestaden, men jeg er meget bekymret for, om man kan holde dem denne gang. De sagde lige så flotte ting om Ørestaden, indtil de fattedes penge," siger Jan Gehl til Information.

Han mener, at mulighederne for at skabe "den gode by" bliver indsnævret af, at "kapitalkræfterne" har behov for afkast.

Jan Gehl er forfatter til bøgerne "Livet mellem husene", "Byer for mennesker" og "Det nye byliv".

Kramer vil have et blandet København

By & Havn risikerer erstatningskrav på trecifret millionbeløb

By & Havn opfører parkeringshus i Ørestad

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også