Mikrobryggeri flytter ind i Carlsberg Byen

Bryggeriet Mikkeller flytter sit københavnske kontor ind i ejendom med et yderst passende navn. Ingeniør- og entreprenørvirksomhed lejer sig også ind.
Foto: Cadwalk
Foto: Cadwalk

Mikrobryggeriet Mikkeller flytter sin afdeling i København få flaskekast fra Vesterbrogade til et ny kontorejendom i Carlsberg Byen i Valby, skriver udviklingsselskabet i en pressemeddelelse. Udover matchet mellem bydel og bryggeri passer navnet på ejendommen — Humlehuset — som pilsner i fadølsglas.

"Mikkeller har en entreprenant, dynamisk og international profil, som passer rigtig godt ind i det miljø, der er i området omkring Humlehuset. Jeg er rigtig glad for, at Mikkeller kan se potentialet i kvarteret og tror på den vision, vi arbejder efter og altså har besluttet sig for, at virksomheden og deres medarbejdere skal være en del af det nye bykvarter," siger Jens Nyhus, adm. direktør hos Carlsberg Byen, i meddelelsen.

Humlehuset ligger i den sydøstlige del af Carlsberg Byen nær den nye Carlsberg Station og Professionshøjskolen UCC’s nye Campus Carlsberg. Området er det første byggefelt i det nye bykvarter, der nu står færdigbygget, og hvor nye erhvervslokaler, butikker, uddannelsesinstitutioner og moderne boliger blandes med kvarterets fredede bygninger.

Udover Mikkeller flytter ingeniør- og entreprenørvirksomheden Arpe & Kjeldsholm A/S også ind i de nye kontorlokaler i løbet af efteråret.

Ny investor rykker ind i Carlsberg Byen og har mål om mere

Der skal i alt udvikles ca. 250.000 kvm. erhverv og detail i Carlsberg Byen frem mod 2024, hvor området forventes at stå færdig.

Humlehuset er tegnet af et konsortium bestående af tegnestuerne Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Christensen & Co Arkitekter, Cobe Arkitekter, Nord Arkitekter og Effekt. Bygningen er en del af den samlede entreprise, der også tæller Professionshøjskolen UCC’s Campus Carlsberg, Bohrs Tårn og den nye Carlsberg Station.

Humlehuset har fået sit navn via en navnekonkurrence, som Carlsberg Byen udskrev tilbage i 2014 og referer til en af de centrale ingredienser i ølbrygning, humle. I bydelens sydøstlige har alle gadenavne forbindelse til ølbrygning og -produktion. Her finder man også Flaskegade, Humletorvet og Lagergade.

Direktør i Carlsberg Byen kæmper med at få gang i bylivet

24 maltsiloer bliver til kontorbygning

NCC færdiggør projekt i Carlsberg Byen på rekordtid

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også