Roskilde-forstad øjner byggeboom i horisonten

145 nye boliger kan være på vej i Roskilde-forstaden Vindinge, skriver Dagbladet Roskilde. Det er to private udviklere, som har samarbejdet med kommunen om projektet. I det første udkast var der plads til 110 boliger, men nu er det tal hævet med yderligere 35 boliger.
Boligerne skal fordele sig med 55 parcelhuse og 90 boliger i tæt/lav bebyggelse på et 17 hektar stort areal. Det første forslag til den nye lokalplan indeholdt 110 boliger, men nu er der altså fundet plads til yderligere 35 boliger på arealet.
"Vi sagde ja, fordi vi mener, at det her vil understøtte den udvikling, vi gerne vil have i Vindinge. Det giver en befolkningstilvækst, som kan være til gavn for de faciliteter, der findes i byen, både hvad angår skole, forenings- og forretningsliv," siger Torben Jørgensen (S), formand for Roskilde Kommunes Plan- og Teknikudvalg, til Dagbladet Roskilde.
Han fortæller, at det har været afgørende for den politiske velvilje for det stigende antal boliger, at udviklerne har ændret på sammensætningen, så der bliver flere sammenbyggede boliger og færre parcelhuse.
13.000 kvm boliger på vej i Roskilde
Nye butikker uden dagligvarer kan være på vej til Roskilde
Investorgruppe køber op på Sjælland for trecifret millionbeløb