EjendomsWatch

13.000 kvm boliger på vej i Roskilde

Bydelen Musicon udvider med private og almene boliger.

Foto: PR-illustration

Roskilde Nord Boligselskab v. KAB og Roskilde Kommune har indgået en betinget købsaftale, hvor boligselskabet bygger 7200 kvm almene boliger, hvilket bliver til ca. 80 lejeboliger i bydelen Musicon. En privat investor har derudover fået forkøbsret til at bygge 6500 kvm private boliger. Det skriver KAB.

"Projektet for de almene boliger er super spændende. Vi kombinerer boliger for familier og seniorer i en ny type byhus, som vi kalder 'Generationernes Byhus'. Jeg glæder mig over, at vi er med til at udvikle byen, og at projektet stemmer så glimrende i med de kreative takter i Musicon," siger Leif Tingvad, formand for Roskilde Nord Boligselskab.

196 ungdomsboliger er allerede beboet på Musicon, og 30 familieboliger med tilhørende erhverv og værkstedsbutikker er under opførsel.  To byggegrunde er pt. i udbud, med henblik på at bygge endnu flere boliger, som vil supplere bydelen omkring det nye museum, danseteateret og de omkring 35 virksomheder.

Bydelen Musicon har kunst, kultur og kreativitet som fokus. Roskilde Kommune har ambitioner om at gøre Musicon til national rugekasse for kunstnere, designere og musikere. Udviklingen af bydelen sker i samarbejde med folk fra kultur- og erhvervslivet.

Boligselskab får millioner tilbage i fejlopkrævet skat

Skærpede kapitalkrav til realkreditselskaber kan ramme almene boliger

Mere fra EjendomsWatch

Briefing uge 4: Flyvende udskiftning

Der blev i den forgangne uge både taget afsked og budt velkommen i de højere luftlag hos en håndfuld større danske ejendomsaktører. Hos DSB måtte en overrasket chefveteran eksempelvis for første gang i sit liv prøve, hvordan det er at være arbejdsløs.

Danske Mipim-deltagere glæder sig til igen at netværke

MIPIM 2022: Europas største ejendomsesse, Mipim, vender tilbage til marts, og mange i branchen ser frem til at mødes efter en længere corona-pause. "Det er voldsomt effektivt," siger Exometric-topchef om en af årsagerne til den store interesse. Også Elf Development og Carlsberg Byen er topklar.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier