Biograf-ruin bliver til boligejendomme

I årevis har centralt beliggende ejendomme i Slagelse sygnet hen. Lokal investor kaster sig nu over udviklingsprojekt.
Foto: PR-illustration
Foto: PR-illustration

Den tomme og forfaldne Scala-biograf på Klingeberg i Slagelse jævnes med jorden for at gøre plads til boliger, skriver Sjællandske.

Køberen af ejendommen er den lokale ejendomsinvestor Jacob Vestergaard, der via sit ejendomsselskab Atlantia vil opføre 28 lejligheder fordelt på Scala-grunden samt naboejendommen, som han også ejer.

"Planen er at give hele området et ordentligt løft -hele vejen ned til det gamle UgeNyt. Og når vi så er færdige med det hele - formentlig i efteråret 2017 - vil der være 28 nye ejerlejligheder i det centrale Slagelse," siger Jacob Vestergaard til Sjællandske.

Størrelsen på lejlighederne bliver fra 61 kvm til 90 kvm fordelt på 2-, 3- og 4-værelses lejligheder. I første omgang ønsker Jacob Vestergaard at udleje lejlighederne, som vil blive tilbudt i forskellige størrelse og priser.

TK Development får ny partner i sjællandsk outlet-center

Klæder skaber vækst hos sjællandsk outlet-center

Hospital får grønt lys til salg af ejendomme

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også