Ny uddannelsesinstitution fører almene boliger med sig i Kolding

Lokalpolitikerne gør klar til, at erhvervsakademi kan få nye omgivelser på centralt beliggende grund i byen. Det baner samtidig vej for 140 almene boliger.
Foto: PR-illustration
Foto: PR-illustration

Politikerne i Kolding gør klar til, at IBA Erhvervsakademi Kolding kan få nye omgivelser og samtidig bane vejen for 140 almene boliger. Ejendommene skal opføres på Gimbelgrunden mellem Buen og Sdr. Havnegade i det centrale Kolding, skriver Jydskevestkysten.

Bovia/AAB skal stå for boligerne, som ifølge lokalplanforslaget skal inkludere 40 boliger målrettet til flygtninge, mens 90 bliver ungdomsboliger. De sidste 10 bliver såkaldte startboliger til nyuddannede.

Først senere - i anden etape af udbygningen af Gimbelgrunden - er det meningen, at der skal bygges blandt andet erhvervskontorer og et stort p-hus til alle de biler fra IBA, der indtil videre får parkeringspladser på terræn. Parkeringspladserne til ungdomsboligerne bliver placeret i bygningens nederste etage.

Det er det lokale entreprenørfirma DN Group, der står bag udviklingen af Gimbelgrunden, som bygge- og trælastkæden Bygma overtog som en del af handlen med Kolding Kommune om den gamle tømmerhandelsgrund - Grønborggrunden - hvor Syddansk Universitets afdeling i byen ligger nu.

Spektakulært kontorprojekt i Kolding er sat i venteposition

Lokal investor melder hus forbi omkring skrottet boligprojekt hos Danica

Rift om lejligheder i Kolding Sky inden første spadestik

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også