
Altan.dk i Sorø, gennemfører nu et generationsskifte, som skal sikre fremtiden for den familiedrevne virksomhed. Det skriver Altan.dk i en pressemedddelelse.
Peter Knudsen, der har ledet virksomheden de seneste 22 år, har valgt, at tiden er inde til at overlade virksomheden til sønnen Casper Knudsen.
"Det er en beslutning, jeg har overvejet længe, og nu er tiden inde. Vi skal blive ved med at udvikle os, og der kan Casper tilføje en masse nye kompetencer," siger Peter Knudsen i meddelelsen.
Altan.dk monterede sidste år mere end 3000 altaner, og samtidig bygger virksomheden elevatorer i ældre etageejendomme under navnet Alevator.dk.
Casper Knudsen er 35 år og er, ligesom sin far, uddannet murer. Han har tidligere arbejdet som produktionschef i Altan.dk og har de seneste otte år ejet og drevet Platform.as, der udlejer mobile arbejdsplatforme og person- og materialehejs til den danske byggebranche.
"Altan.dk står mig meget nært, så det er med stor respekt og stolthed, at jeg overtager rorpinden nu. Jeg vil naturligvis sætte mit eget præg på firmaet, men jeg vil drive det med de samme værdier og den samme holdånd, vi altid har haft og altid vil have på A-holdet," siger Casper Knudsen i meddelelsen.
Efterspørgslen på altaner stiger i København
Boligselskaber har gode erfaringer med konfliktmægling
Ejendomsudvikler skaber attraktive lejligheder med kriminelle som naboer
Mere fra EjendomsWatch
Innovationslyst overrasker topchef fra USA: ”I sidste ende handler det om profitmotivet"
PROPTECH SYMPOSIUM: Verden kan lære meget fra Danmark og resten af Europa, hvad angår virksomheders vilje til at integrere innovation i forretningsmodellen. Omvendt ”er der intet andet land i verden, der bevæger sig fremad som USA,” når der er udsigt til profit, siger Michael Beckerman, adm. direktør i amerikanske Cretech.