
Boligforeningen Ungdomsbo står klar med planer om at opføre ungdoms- og studieboliger på Stengårdsvej i det østlige Esbjerg, skriver Jydskevestkysten. Planen er at erstatte tomme hjørnegrunde med fem etagers byggeri med ca. 25 studieboliger i hver.
Stengårdsvej løber parallelt med Degnevej, hvor University College Syddanmark har til huse og Syddansk Universitet inden længe flytter i nye lokaler.
"Projektet ligger klar i skuffen og vi er klar til at gå i gang. Den eneste udfordring er p.t., at det politiske fokus er i midtbyen. Det er der ikke noget forkert i, men vi mener nu, at når Syddansk Universitet flytter ud på Degnevej, så vil det være en god idé med flere studieboliger herude - tæt på uddannelsesinstitutionerne," siger Peter Sandager, direktør i Boligforeningen Ungdomsbo, til Jydskevestkysten.
På skitseforslaget er der tre boliger på hver etage. Der er både et-værelses og to-værelses lejligheder med altan. Boligerne vil få udsigt over det nye idræts-og legeområde, som snart står klar ved University College Syddanmarks bygninger på Degnevej.
Københavnske ejendomme giver gevinst til Esbjerg-pengemænd
Colliers tror på snarligt salg af Jensens Bøfhus-ejendom
Ny investor skyder trecifret millionbeløb i Esbjerg Storcenter
Mere fra EjendomsWatch
Frederik Barfoed: Regeringsforslag er udtryk for "massiv hetz mod ejendomsbranchen"
Der er tale om ”en skræmmende og meget uhyggelig udvikling,” når regeringen ønsker at styre lejeudviklingen på det private boligmarked. Sådan lyder det fra Barfoed Groups koncerndirektør, Frederik Barfoed, der kalder det ”gratis point,” når pensionsinvestoren Danica går ud og lover rabat på de inflationsregulerede huslejestigninger.
Udlejer sætter grænse for lejestigning: Nuværende niveau er "i overkanten"
Lejere hos AKF-koncernen vil det kommende år ikke opleve, at den ellers indeksregulerede husleje stiger mere end 4 pct. ”Det er vigtigt for os, at vi ikke bidrager til en usund økonomi hos vores boliglejere,” forklarer topchef Ino Dimits, der ikke mener, at et lovindgreb fra regeringens side er vejen frem. (Opdateret)