Ny associeret partner i Danielsen Architecture

Lise M. Bækgaard er gået fra medarbejder til associeret partner hos Danielsen Arhcitecture, skriver selskabet i en pressemeddelelse.
"Det er en fornøjelse som founder og leder at se vores egne talenter blomstre, og Lise har været en vigtig spiller i den succes, som vores hold af dygtige medarbejdere har skabt gennem arkitektur af højeste kvalitet," siger Kasper Danielsen, adm. direktør i og stifter af Danielsen Architecture, i meddelelsen.
Han ejer majoriteten i Danielsen Architecture gennem sit holdingselskab Danielsen Group, mens partner Malin Meyer ejer knap en fjerdedel gennem Malin Holding. Peter K. Danstrup er ligeledes associeret partner i Danielsen Architecture, mens Louise Irminger Axholm er direktør og partner i selskabet Danielsen Urban Landscape, hvor hun ejer en større andel end Malin Meyer, mens Kasper Danielsen også her har majoriteten.
Lise M. Bækgaard, er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole, hvor hun færdiggjorde sin uddannelse i 2007. Samme år blev hun ansat hos Danielsen Architecture. Her har hun bl.a. arbejdet med projekteri København som Turbinehuset i Adelgade, Radiorækkerne ved DR-Byen på Amager, projekter i Carlsberg Byen i Valby samt boligkarreer i Ørestad Syd.
Danielsen Architecture har afdelinger i København og Stockholm.
Arkitektvirksomhed strør om sig med forfremmelser