Revisionsfirma køber stationsbygning i Helsingør

Den ældre ejendom skal fremover bruges til domicil. Handlen sker i forbindelse med et større udsalg i Helsingør Kommune.
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View

Stationsbygningen Grønnehave Station, som er opført i 1906, er kommet på nye og private hænder efter Helsingør Kommune tidligere i år satte den karakteristiske ejendom til salg i et offentligt udbud. Det lykkedes kommunen at få 4,6 mio. kr. for bygningen.

Køberen er selskabet WVH Aps, som er et selskab ejet af det lokale revisionsfirma Willads & Vibe-Hastrup. Virksomheden har i en længere periode været på udkig efter et nyt domicil, som kunne ejes i stedet for at leje.

"Der venter en del renoveringsarbejde inden vi flytter ind. I den forbindelse vil vi gerne bevare så meget af det oprindelige som muligt, siger siger Peter Willads, indehaver hos Willads &Wibe-Hastrup, til Frederiksborg Amts Avis.

Stationsbygningen fungerede i en længere årrække som administrationsbygning for Lokalbanen, men blev i 2011 solgt til Helsingør Kommune for 4 mio. kr. Efterfølgende sørgede kommunen for en gennemgribende renovering af bygningen.

Salget af bygningen, som senest var udlejet til et kreativt kontorfællesskab, er en del af større plan om bedre udnyttelse af kommunens bygningsmasse, hvor en lang række kommunale bygninger er blevet sat til salg.

200-300 boliger er på vej ved tidligere hospital i Helsingør

Hospital i Helsingør bliver til bylejligheder

400 nye boliger på vej i Helsingør

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også