Rådgiver kører ny chef i stilling

Newsec Egeskov & Lindquist udnævner ny afdelingsleder for kontorejendomme i København. Han bliver samtidig associeret partner hos ejendomsrådgiveren med speciale i erhvervsejendomme.
Foto: PR
Foto: PR

Ejendomsrådgiveren Newsec Egeskov & Lindquist udnævner Rasmus Egeskov Davidsen til afdelingsleder og associeret partner på kontoret i København med særligt ansvar for kontorejendomme. Det skriver rådgivervirksomheden med speciale i erhvervsejendomme i en pressemeddelelse.

"Udviklingen stiller store krav til erhvervsmægleres og -rådgiveres viden om organisationernes måde at indrette sig på, hvorledes ejendomme kan energioptimeres, og hvordan tomme ejendomme bedst markedsføres for at tiltrække fremtidige lejere. Med udnævnelsen af Rasmus forventer vi, at dette fokus løbende udbygges, til gavn for Newsecs mange kunder," siger Henrik Lyngskjold, adm. direktør og seniorpartner, i meddelelsen.

Rasmus kom til Newsec Egeskov & Lindquist fo fire år siden med en baggrund inden for account management. Han er cand.merc. fra CBS.

Kontorsegment er i forandring

Ifølge Newsec forandrer kontorsegmentet sig i disse år, hvor de overordnede temaer er effektivitet, fleksible arbejdspladser og omkostningsminimering af den enkelte arbejdsplads.

Kontormarkedet har det seneste år haft en stærk fremgang, med en markant reduktion i tomgangen og svagt stigende priser til følge - specielt i København. Denne udvikling forventes at fortsætte, lyder det fra erhvervsrådgiveren.

"Rasmus har gennem de sidste år udviklet sig til en solid rådgiver inden for kontorejendomme med både dybdegående markedsviden og et stærkt netværk inden for branchen. Vi er meget glade for, at Rasmus nu tager det overordnede ansvar for kontorsegmentet," siger Henrik Lyngskjold.

Newsec henter investeringsrådgiver

Ny partner hos Newsec Egeskov & Lindquist

Københavnsk erhvervsmægler får ny direktør

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også