Bøf-Jensens banemand bygger boliger

Restauratøren Jacob Jensen bag Jacobs Fiskerestaurant i Sæby tabte i 2014 en retssag om navnerettigheder til Jensens Bøfhus, hvilket blev en pr-katastrofe for bøfkæden. Til gengæld vinder Jacob Jensen på sine ejendomsinvesteringer.
Jacob Jensen foran restauranten i Sæby i 2013, da den hed Jensens Fiskehus. | Foto: Morten Langkilde/Polfoto
Jacob Jensen foran restauranten i Sæby i 2013, da den hed Jensens Fiskehus. | Foto: Morten Langkilde/Polfoto

Sidste år købte Jacob Jensen fra Jacobs Fiskerestaurant i Sæby nogle byggegrunde af den økonomisk klemte entreprenør Børge Juul Kristensen fra Dronninglund. Nu begynder resultatet at skyde i vejret, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Inde i det gamle Sæby, bag Algade og Søndergade, hvor der i forvejen ligger en række forholdsvis nye ejerlejligheder, er håndværkerne ved at lægge sidste hånd på i alt fem boliger, hvoraf de fire er lejet ud, mens den sidste er solgt. Der er tale om to huse med henholdsvis tre og to boliger i halvanden plan, og Jacob Jensen er godt tilfreds med resultatet.

"Det er vigtigt for mig, at bygningerne bliver opført i den stil, som Sæby er kendt for. Det, synes jeg, er lykkes fint," siger Jacob Jensen til Nordjyske Stiftstidende.

Landskendt for retssag

Restauratøren er ikke bare kendt for at have en restaurant på havnen i Sæby. Han ejer nemlig også et sted mellem 60 og 70 ejendomme i og omkring byen og har flere byggeprojekter på vej.

Jacob Jensen blev landskendt i en retssag mod Jensens Bøfhus med retten til navnet Jensens Fiskerestaurant og inden da Jensens Fiskehus. I 2014 endte han med at tabe sagen i Højesteret og måtte betale 200.000 kr. til Palle Jensen, ejer af Jensens Bøfhus-kæden.

Retssagen blev imidlertid en pr-katastrofe for Jensens Bøfhus og Palle Jensen, der rendte i en såkaldt shitstorm på sociale medier, der opfordrede til boykot af restaurantkæden og gav et stort dyk i omsætningen. Det skete, selvom Palle Jensen var villig til at lade Jacob Jensen fortsætte med at bruge navnet Jensens Fiskerestaurant.

"Jacob kan blive ved med at hedde Jensens Fiskerestaurant, det har vi sagt fra starten, fra før vi tog den første retssag. Men Jacob har villet have retssagen, og vi har gerne villet beskytte det her, for ellers kunne der komme Jensens-alle-mulige-typer restauranter," lød det efterfølgende fra Palle Jensen på TV 2.

Colliers tror på snarligt salg af Jensens Bøfhus-ejendom

Kriseramt bøfkonge sætter ejendomme til salg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også