Sydsjællandsk hotel begæret på tvangsauktion

Ejendommen Hotel Valdemar i Vordingborg er begæret på tvangsauktion, men fra ejerselskabets side afvises det.
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View

Vordingborgs gamle og eneste hotel, Hotel Kong Valdemar på Slotstorvet, er begæret på tvangsauktion, men både ejer og driftsherre Hilmer Petersen fastholder, at tvangsauktionen er ved at blive aflyst. Det skriver Sjællandske.

Tvangsauktionen berører kun selve bygningen, som er ejet af Ejendomsselskabet Vista. Hoteldriften er forpagtet ud og berøres ikke, selv om det er Hilmer Petersen, der ejer bygningen via selskabet, og det er samme Hilmer Petersen, der står for driften sammen med Arman Abdu, dansk statsborger og oprindeligt fra Yemen.

"Hotellet kører godt. I juli havde vi over 1200 overnatninger, så vi betaler alle regninger, også til ejendomsselskabet," siger Arman Abdu, der samtidig står for den daglige drift som receptionsleder, til Sjællandske.

Hotellet var senest var på tvangsauktion i 2012, hvor Hilmer Petersen overtog bygningerne for knap 9 mio. kr. Af salgsopstillingen, som er udarbejdet af Advodan Lolland-Falster fremgår, at ejendomsværdien er 11 mio. kr., mens gælden til Nykredit er på 6,6 mio kr., heraf restancer for 1,8 mio. kr.

Investorgruppe køber op på Sjælland for trecifret millionbeløb

Ny hotelejer vender millionunderskud til millionoverskud på 10 måneder

Langt færre industriejendomme på Sjælland står tomme

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også