Milliardærs sydfynske havnebyggeri er endelig på plads

Den politiske polemik om Erik Skjærbæks planer for høj boligejendom i Svendborg er slut. Byggeriet forventes at stå færdig i 2018.
I 2008 solgte Erik Skjærbæk sammen med partneren Jan Struve virksomheden Svendborg Brakes til kapitalfonden Doughty Hanson for 3,4 mia. kr. | Foto: Jesper Mortensen/Polfoto
I 2008 solgte Erik Skjærbæk sammen med partneren Jan Struve virksomheden Svendborg Brakes til kapitalfonden Doughty Hanson for 3,4 mia. kr. | Foto: Jesper Mortensen/Polfoto

I begyndelsen af 2017 vil første spadestik blive taget i forbindelse med et højt boligbyggeri på Jessens Mole 7-9 i Svendborg, skriver Fyens Stiftstidende.

Et splittet Svendborg byråd har besluttet at godkende den omstridte lokalplan for grunden. Derfor melder Sten Klarskov, direktør for Erik Skjærbæks ejendomsselskab ES Ejendomme, at man nu vil gå i gang med at realisere projektet.

Milliardærs sydfynske havnebyggeri har nu politisk flertal bag sig

"Der kommer til at ske det, at vi satser på i august eller september at få tegnet på projektet, og når det er færdigt, er der en projekteringsperiode. Så hvis ikke, der er bump på vejen, er vi vel henne ved, at vi kan bygge i begyndelsen af 2017," siger Sten Klarskov til Fyens Stiftstidende.

Sagens kerne har især været højden og bebyggelsesprocenten på tagetagen af byggeriet. Ifølge den nu gældende lokalplan må byggeriet være 16 meter højt og tagetagen bebygget med 45 pct. Sten Klarskov ved endnu ikke om de rammevilkår vil blive fuldt ud udnyttet.

Aftalen er kommet i stand efter længere tids politiske forhandlinger. Erik Skjærbæk har tidligere luftet tanker om at trække sig fra projektet, hvis byggehøjden kun blev på 15 meter, som et flertal i Svendborg Byråd uden om borgmesteren tidligere stod fast på.

Milliardær truer med at trække sig fra havneprojekt i modvind

Erik Skjærbæk købte tidligere i år en gammel vejerbod på Jessens Mole 3A, som kommunen har haft til salg i et udbud, for 1,1 mio. kr. Opkøbet er Erik Skjærbæks fjerde i området omkring havnen i Svendborg siden april sidste år. Han har indtil videre investeret godt 22 mio. kr. i området og vil investere op imod 100 mio. kr. i det nye boligbyggeri.

Pengestærk gruppe presser milliardær i sag om sydfynsk byudvikling

Milliardær køber op i hjemby

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også