TK Development får ny partner i sjællandsk outlet-center

Den hidtidige partner, Miller, har solgt sin ejerandel til Capman.
Foto: Ritzau Scanpix/Finn Frandsen
Foto: Ritzau Scanpix/Finn Frandsen

Børsnoterede TK Development i Aalborg har fået ny medejer i centret Ringsted Outlet, der sidste år havde 1,5 mio. besøgende.

Den hidtidige ejer, britiske Miller, har således solgt sin 50 pct. andel til kapitalfonden Capman Real Estate.

"Målet med investeringen er yderligere at udvikle centret og dets tilbud i overensstemmelse med den stigende efterspørgsel," hedder det i en pressemeddelelse fra Capman.

"Der er adskillige muligheder for at skabe værdi ved at forbedre udlejningsgraden og varemærkernes tilbud," siger seniorpartner Torsten Bjerregaard i meddelelsen.

Ringsted Outlet omfatter 12.500 kvm og ligger ud mod Vestmotorvejen. Centret råder over 44 danske og internationale varemærker, herunder Nike, Hugo Boss, Calvin Klein

Capmans Nordic Real Estate-fond blev etableret i 2013 og har foreløbig foretaget 17 investeringer, hvoraf de otte er i Danmark.

Klæder skaber vækst hos sjællandsk outlet-center

Københavnsk storcenter med tantebestyrelse skovler penge ind

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også