Frasalg sikrer solid gevinst for butikskæde-milliardær

Ejeren af Inspiration- og L'easy-kæderne indkasserer et overskud på over en halv mia. kr.
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Hansen
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Hansen

Milliardæren Niels Thorborg kan glæde sig over et nyt fremragende år, hvor overskuddet i selskabet 3C Retail landede på 552 mio. kr. før skat, hvilket ikke mindst er blevet hjulpet godt på vej af salget af onlinevirksomheden Wupti.com, skriver Finans.

Det salg bidrog med hele 212 mio. kr. til bundlinjen.

"Vi leverer afgjort et tilfredsstillende resultat. Salget af wupti.com udgør naturligvis en stor del af overskuddet, men jeg glæder mig over en samlet fremgang, også selv om wupti.com ikke er medregnet," udtaler Niels Thorborg, koncernchef i 3C Retail, der efter salget nu kun ejer kæderne L'easy og Inspiration.

Ifølge Thorborg har salget af Wupti.com gjort koncernen langt mindre kompleks. Det har gjort, at man har kunnet fokusere mere på de to resterende butikker, hvilket ifølge Niels Thorborg også kommer til udtryk i resultatet. Efter skat endte overskuddet i 3C Retail på 470 mio. kr. mod 237 mio. kr. året år.

Han varsler en øget satsning i Norge og Sverige for L'easy-kæden.

Et andet fokuspunkt er Inspiration-kæden. Her er der ifølge Niels Thorborg lagt en ambitiøs femårsplan, hvis formål er at transformere Inspiration fra en mere traditionel isenkræmmerkæde til en kæde af "inspirerende livsstilsbutikker," som det formuleres.

Genopstanden møbelkæde åbner butikker i hele landet

Intersport går efter 25-30 flere butikker

Omdøbt Tiger åbner 915 butikker de næste fem år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også