Intersport går efter 25-30 flere butikker

De knap 100 danske Intersport-butikker skal blive til endnu flere. Det sker som led i en målrettet oprustning og i en fortsat tiltro til fysiske butikker, siger Peter Lau Larsen, næstformand i Intersport Danmark, til Børsen.
Siden maj sidste år har han åbnet 17 nye butikker, og ambitionen er at åbne 23-30 nye Intersport-butikker fordelt over hele landet inden for to-tre år i et marked, der har været præget af store millionunderskud, konkurser og hård konkurrence fra nethandlen.
I april meddelte to af landets største sportskæder - Sport24 og Sportigan - at de har tænkt sig at fusionere, og det har man kunnet mærke hos Intersport, forklarer Peter Lau Larsen. Ifølge ham har flere franchisetagere fra de to kæder henvendt sig til Intersport i håbet om at blive en del af kæden.
"Jeg tror ikke helt, at alle er så glade for den fusion mellem Sport24 og Sportigan. Vi fornemmer, at der er mange, der er utilfredse med det, og så tænker de nu, om der er mulighed for at blive en del af Intersport," siger Peter Lau Larsen til Børsen.
Relaterede artikler:
Dagrofa på vej med 50 nye Meny-supermarkeder
For abonnenter
Jysk sportskæde varmer op til indtog på Sjælland
For abonnenter
Butikskæden Normal tjener stort på billige basisvarer
For abonnenter