Voksende Jem & Fix har brug for flere butikker
Jem & Fix får brug ekstra kvadratmeter de kommende år, skriver Finans. Discount-aktøren blandt byggevarekæderne er kun 2,5 mio. kr. fra at ramme en ny milepæl i form af en toplinje på 2 mia. kr., og den skal nås via ekspansion.
"Vi har en vækstplan frem til 2020. Vi vil åbne 20-25 nye butikker, og en tredjedel af vores butikker skal renoveres," siger Svend Pedersen, adm. direktør i Jem & Fix, til Finans.
Overskudsgraden ligger på 6,1 pct., og dermed ligger Jem & Fix en tand højere end flere af konkurrenterne. Eksempelvis havde Bygma i 2015 en overskudsgrad på 4,3 pct., mens Johannes Fog landede på 2,5 pct., når man trækker avancen fra et større ejendomssalg fra.
Byggemarkedskæden har ingen ambitioner om at løfte overskudsgraden meget højere op. I stedet står fremtiden på investeringer i yderligere vækst. I øjeblikket har kæden 109 butikker.
Ejendomssalg redder resultatet for byggemarkedskæde