Konjunkturerne må lægge ryg til meget, og selvom tidernes ugunst utvivlsomt efterlader en god portion ulykke i sit kølvand, så kan det også være ganske bekvemt at pege på ”vanskelige markedsvilkår,” når forretningen slår revner.

En særlig sensitiv gruppe i ejendomsbranchen synes at være projektudbyderne, der ivrigt fisker efter millioner i vande, hvor det kræver misundelsesværdige talegaver at få bid, og hvor private investorer hurtigt kan komme ud at svømme.

For en udbyder som Protica var det begyndelsen på enden, da koncernen sidste sommer blev taget under rekonstruktion. Dette forår ramlede foretagendet i en stribe af konkurser, og for at gøre ondt værre lander der nu en politianmeldelse på stifteren Peter B. Møllers skrivebord i Schweiz.

Dermed velkommen til denne uges Briefing, hvor vi griber fat i de seneste fem dages mest iøjnefaldende historier i branchen.

Flad champagne

Beskyldningerne var ikke til at tage fejl af, da EjendomsWatch talte med et par af investorerne i et tidligere Protica-projekt, der i dag – et par år efter at ejendommen skulle have været opført – udgøres af en ubebygget grund med forurenet jord, som nu er solgt videre til en helt tredje part.

Snyd og bedrag, lød det fra folkene bag anmeldelsen, der alt i alt har skudt små 14 millioner i en boligdrøm, som i dag har udviklet sig til lidt af et mareridt – penge, der tilsyneladende er forsvundet op i den blå luft over det søvnige forstadskvarter vest for Damhussøen.

Hovedpersonen selv gjorde det dog klart, at han ikke havde det mindste at skamme sig over. ”Alle har handlet i god tro,” forklarede Peter B. Møller således, inden han konstaterede, at ”når det går opad, sidder investorerne og skåler i champagne, og når det går nedad, er udbydere kriminelle.”

Hos udbyderfyrtårnet Koncenton går det heller ikke for godt. Hvor første halvår i 2022 kastede et overskud på 23 mio. kr. af sig, resulterede første halvdel af indeværende år i et minus på 18 mio. kr. Igen blev markedsudviklingen hevet frem som den store synder, hvorefter direktør Peter Krogsgaard Jørgensen dog slog fast, at ”der er stort potentiale i både ejendomsmarkedet og Koncenton.”

”Markedsforholdene” fik endnu en tur i manegen, da Thylander ligeledes præsenterede et millionunderskud for halvåret, og også her blev plus til minus, hvad forventningerne til 2023 som helhed angik.

Halløj i den almene

Milde vinde håber beboerne i de ikoniske Bellahøjhuse i Københavns nordvestkvarter også på. Her lurer en milliardrenovering og -regning, efter at undersøgelser har vist, at husene risikerer at styrte sammen ved særlig hård blæst.

Den øverste myndighed i boligorganisationen SAB har trods protester og opfordringer til ”et grundigt politisk eftersyn” fra store dele af beboergruppen i Bellahøj-afdelingen nu besluttet, at helhedsplanen for en omfattende renovering skal fortsætte.

Mediestorme er de vant til på Christiania, som i fremtiden – ligesom Bellahøj – kan komme til at lægge jord til almene boliger. I hvert fald har den almene boligadministrator KAB sammen med beboerne på Christiania og Christiania Fonden indgået en samarbejdsaftale om stiftelsen af den såkaldte fristads egen boligorganisation. 

”Situationen på Christiania rummer mange kompleksiteter,” lød det fra KAB-kundedirektør Sanne Kjær, og så har hun vist ikke sagt for meget.

Joint ... venture

Flere almene boliger kan også være på vej i landets næststørste by. DSB har således tænkt sig at frigive sit hidtil største areal i Aarhus, så statsbanernes ejendomsgren gennem joint venture-samarbejder med kapitalstærke investorer kan skrabe penge ind til den jernbanedrift, der som bekendt er en af de vanskeligste drifter at styre.

Banekvartererne, som byudviklingsområderne er blevet døbt, skal efter planen rumme op imod 191.000 kvm blandede boligkvarterer samt grønne områder i størrelsesordenen 126.500 kvm. Med i projektet er lokale brancheaktører som 1927 Estate og Cebra.

Og så østpå igen, hvor et andet joint venture har set dagens lys. I et gammelt industrikvarter på Amager barsler den fynske ejendomsudvikler AG Gruppen og Lægernes Pension med et større boligprojekt.

”Et samarbejde i åbenhed,” kalder adm. direktør hos AG Gruppen Bjarke W. Graae håndslaget med pensionsselskabet, mens det var så som så med åbenheden i forhold til det konkrete projekt, som endnu afventer endelig godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Dyt-båt-dynamolygte

At en af branchens mest magtfulde personer, Michael Bruhn, snart træder ned fra sit embede som PFA’s ejendomsdirektør, er næppe gået manges næser forbi. I denne uge så den afgående direktør i et interview med EjendomsWatch tilbage på et langt arbejdsliv med op- og nedture. 

Han kunne bl.a. fortælle, at han allerede inden PFA ringede for ti år siden, gik med tanker om at forlade arbejdsmarkedet. Siden dengang har revolutionen i den danske ejendomsbranche taget yderligere fart, mener Michael Bruhn.

”Branchen er gået fra at være præget af sidegadevekselerer og dyt-båt-dynamolygte til at være superprof,” lød det med malerisk sproglig schwung fra veteranen.

Vi slutter af, nogenlunde hvor vi begyndte; ydre forhold som krigen i Ukraine, inflation og øgede råvarepriser angives således som årsagen til, at et datterselskab i den trængte Oskar Group-udviklingskoncern ikke har kunnet overholde prisaftalen med Pensam omkring et ejendomsprojekt i det centrale København.

”En dybt ulykkelig situation,” kaldte Oskar Groups Henrik Wessmann Jensen den ophævede totalentreprisekontrakt, og ifølge bestyrelsesformanden og ejeren vil pensionsselskabet ikke engang at sætte sig ned og holde et møde om sagen.

Som altid kan tip til gode historier eller ris og ros sendes til mail@ejendomswatch.dk.

Alle ønskes en god weekend – trods vanskelige markedsvilkår.